Sokker til vandring, et fascinerende fugleshow og pedicure

Sokker til vandring handler denne dagbog primært om. Sokker til vandring skaber ofte splid og nysgerrighed. Denne dag var også den dag, hvor jeg fik en helt ny slags overnatning.

Jeg elskede at sove i den tønde. Regnen som stille trommede på taget, mens jeg faldt i søvn. Eller den lysende klare stjernehimmel som svævede over tønden om aftenen.

vandring alene hannah in colors vandring vandring i danmark vandring året rundt vintervandring vandring om vinteren nationalparken vadehavet vadehavet diget rejsby shelter

Sikke en dejlig tønde som jeg sov i

Hvad er der ikke at elske ?

Sokker til vandring med Hunni

Som jeg havde aftalt med min mor dagen før, skulle vi mødes i Rejsby, inden jeg vandrede til Skærbæk senere på dagen.

Fakta
Dag 14
10 km i dag og 116 km i alt
Tønden i Rejsby til mit telt i Skærbæk.

Så jeg tog mine sokker på og straks var Hunni der. Hun gjaldede op. Piskede rundt og kunne næsten ikke vente. Selvom jeg ikke havde sagt noget.

De er altså sjove de hunde. De kan mærke om de skal med eller ej.

Det var dejligt at komme ud med Hunni igen. Hun piskede rundt på marken, da jeg slap hende løs. Der skal bare brændes krudt af. Helst i ottetaller eller cirkler.

Hun er en fryd for øjet og en glæde at kigge på. Når hun har det godt, har jeg det også godt.

Der er ikke noget bedre end en ny- og velluftet hund.

Der stod min mor

Vi nærmere os mødestedet. Pludselig stod hun der. Jeg blev sgu lidt rørt. Jeg vinkede og råbte “Moaaaar”

Hun fik et kæmpe knus. Hun lignede sig selv. Bare lidt ældre. Hun er jo også en ældre dame nu. Stadig lige rap, sjov og pudsig. Lidt ligesom mig selv.

Vi snakkede kort inden hun tog videre. Vi aftalte at jeg bare skulle vandre til Skærbæk når jeg var klar. Vi vinkede og jeg gik videre rundt og senere hjem, henover marken, med Vigga. Det hedder Hunni.

Hun løb rundt igen og jeg grinte stadig af hende.

Tilbage hos værtsfamilien skrev jeg gårsdagens dagbog til jer, pakkede min vandrerygsæk, sagde pænt farvel og startede de små korte op mod Skærbæk.

Sokker til vandring skal tages seriøst

Jeg kan ligeså sige det som det er. Sokker til vandring er og bliver en meget personlig sag. Og det er nærmest en religion hos vandrere. Sokker til vandring skal tages seriøst, fordi dine fødder tager mange skridt, er under belastning og fortjener det bedste. Hvis de skal yde, skal de passes på.

Da jeg startede med at vandre prøvede jeg lidt forskelligt af. Både nogle jeg havde selv, min soldater mands ørkensokker og nyindkøbte.

Jeg køber stadig nye eller også sponserer Spejder sport nogle til mig. Også når jeg er afsted. Det gælder faktisk også sove sokker. Det skal være optimalt og top lækkert. Dem jeg sover i skal være bløde, varme, hyggelige og putteværdige.

Nogle kører 2-sok systemet og andre kører 1-sok systemet. Jeg kører 1-sok systemet.

Kogte fødder og sokke skift

Det var så ufattelig varmt. Kort efter opstart måtte jeg tage min hue og handsker af.

Da jeg havde gået kort tid på hovedvej 11, stoppede jeg igen. Af med min dejlige varme dunvest. Puha.

På med tasken og videre.

Halvvejs fik jeg det direkte ubehageligt. Mine fusser var så varme, at de kogte. Det er meget sjældent de koger. Heller ikke på min vandring i december.

Jeg smed tasken og gravede ned efter min drybag med tøj. Hev mine tyndeste sokker op. De andre blev hængt op på siden til luftning. De trængte. Mange dage og 2 nætter i dem. Uha da da.

Først blev de lige luftet. Helt til de blev kølige. På kanten til kolde. På med de nye og rene sokkerne.

Op med mig. På med vandrestøvlerne og videre til Skærbæk. Alt var perfekt igen.

Sokker til vandring har jeg mange af

Når jeg vandrer har jeg altid forskellige med. Tynde, mellem, tykke og i forskellige udformninger og materialer. Det samme gælder mine putte/sove sokker.

Jeg har både sokker til vandring fra Asivik og så et par fra Aldi. Når chancen byder sig slår jeg til. Ved at prøve forskellige af, finder man med tiden yndlingsokker, som passer ens fødder perfekt. Du lærer dem at kende med tiden. Muligheder og faldgruber.

Turen gik fint ind til Skærbæk. De sokker er dejlige. Det hjalp. Men fusserne var stadig lige til den varme side.

De mystiske fugle

I langstrakt galop mod Skærbæk blev mit blik fikseret mod himlen. Jeg stoppede og kiggede op.

En kæmpe flok sorte fugle svævede over en mark. De slog ikke med vingerne. De fløj nærmest rundt som så stille fly. Jeg fattede ærligt talt intet. Der var nemlig helt vindstille. Jeg havde lige passeret 19 vindmøller, som stod stille.

Hvordan kunne fuglene så svæve ?

Jeg stod længe og kiggede. Det mindede mig om de afsnit i ’90erne i X-files, hvor åbningscenen kunne være noget lydløst flyvende på himlen. Fascinerende og lidt uhyggeligt. Uhyggeligt fordi jeg ikke kunne greje det.

Status dåseøl på pind

Mange steder hernede har jeg set øldåser sat op på pinde langs vejen. Jeg er ved at gå til af nysgerrighed.

Jeg spurgte værtsfamilien i Rejsby, som kunne fortælle mig, at det var en status som viste folks utilfredshed med dåser i naturen.

Så fik jeg da en forklaring.

På vej mod Skærbæk fik jeg selv lyst. Hvorfra er der så mange, som smider deres øldåser fra sig ? Det er mig en gåde.

Så jeg lavede min egen øldåse status.

vandring alene hannah in colors vandring vandring i danmark vandring året rundt vintervandring vandring om vinteren nationalparken vadehavet vadehavet diget skrald i naturen øldåser i naturen sokker til vandring Sokker til vandring Skærbæk skærbæk

Øldåse status med kærlig hilsen fra Hannah in Colors

Så nu har jeg også givet mit besyv med og et visitkort.

Min mor bød mig hjertelig velkommen

Jeg var spændt da jeg gik op af trappen til mors hus. Spændt at se hende igen og at se hendes hjem igen.

Hun bød mig hjertelig velkommen. Jeg slog mig ned. Drak 1 kop kaffe. Vi snakkede.

Teltet og min seng kom op efter mørkets frembrud. Rart med min fantastiske pandelampe. Den har fulgt mig siden min vandretur i oktober.

Der er både skarp kegle lys til orientering i skoven, når jeg vandrer i mørke. Der er bare rigtig mørkt i skoven om natten.

Der er også hygge lys. Den bruger jeg i teltet eller i shelteret til hygge. Når jeg skriver dagbog til jer eller ser noget tv på min mobil.

Der er også rødt lys. Så holder man knappen inde og vupti, så er der rødt lys.

Lampen kan vippes ned. Det er smart, hvis du skal fokusere på noget nedad. Et kort, en info tavle, din mad når du spiser og når du pakker ud.

Den er fra Spejdersport og hedder Asivik Scout pandelampe. De har sponseret den og jeg er begejstret. Se den her.

Fine ordnede fusser

Om aftenen ordnede mor mine fusser. Mine vandre fusser, som gør det så godt. De er sgu ikke sexede. Hvis du hader fødder, så kig væk nu.

Der er flere skader man kan få. Men hos mig er det ikke så slemt. Jeg får sjældent vabler.

Mor klippede neglene helt ned, så de ikke støder i mod. Hun healede og scannede dem for skader. Der var intet. Jeg har været lidt bekymret for den flækkede negl.

Det var dejligt at putte i teltet i haven. Helt ned i vintersovepose. Jeg var træt, fyldt og faldt hurtigt i søvn.

? fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *