Solskin og glade mennesker

Solskin og glade mennesker står tilbage i mine minder efter denne weekendtur. 1 hel weekend med to ture. Dagen før var det “Ene høne i friluftslivet”, hvor jeg tog imod et lift ud til en shelterplads. 5 mænd og så mig som ene høne. Sikke en tur. Dagen efter med min friluftsgruppe var mindst lige så lækkert.

Et lift mod nye eventyr

Min lift fra eventyret dagen før tog videre til den nye shelterplads. Kongskilde Lejrplads syd for Sorø.

Bilen blev parkeret og vi begav ned igennem det smukke landskab ad den snoede sti. Turen var så smuk. Alt det grønne strålede. Solen bagte og varmen fik min krop til og slappe af. Kig lige på det fantastiske billede nedenunder.

solskin og glade mennesker smuk skov hannah in colors grønt skov hængekøje

Som I kan se på billedet sov nogle i hængekøje, andre i shelter og jeg sov i mit telt. Men det billede kommer senere.

Da vi nåede shelterpladsen mødte vi kun solskin og glade mennesker. Nogle fra gruppen havde været der fra fredag eftermiddag. De var langt forud med og hygge. Så vi havde noget at indhente.

Stille og rolig eftermiddag

Når man sådan kommer sent op af formiddagen og slutter sig til en masse sol og glade mennesker, er det klart at der skal klares nogle praktiske opgaver. Der var en del tilmeldinger til arrangementet, så jeg skulle sove i mit telt. Mit Wild Country Zypheros 1. Kan I huske det ? Det har jeg stadig mit hyr med. Hvorfor kan I læse i min anmeldelse i “Anmeldelse af Wild Country Zephyros 1“.

Men der er sket et mirakel. Tre friluftsmænd, eller skulle jeg kalde dem de tre visemænd, kastede sig ind i telt bokseringen, da jeg nævnte mine frustrationer.

Kort fortalt hænger inderteltet og ydersejlet og ser mærkeligt ud. Det hænger, ser stramt ud og trækker i alle de forkerte retninger. Det fantastiske ved mænd, er at de er så løsningsorienterede. Så ingen jeg fik set mig om stod der tre mænd ved mit telt og hjalp mig.

Først stod de op og diskuterede hvad der kunne være fejlen. Så gik de på knæ. Uha uha. Til sidst lå alle tre mænd inde under ydersejlet og diskuterede problemet. Det er fint illustreret nedenunder.

Er I klar over hvor meget jeg morede mig ?

Faktisk fandt Brian, ham i den blå trøje tættest på mit kamera, ud af problemet. Udover den røde lomme til stængerne, var der også en sort lomme i den anden anden af snoren. Kender I den der følelse af at det burde man have set og/eller vidst ? Sådan havde jeg det.

Tak for hjælpen Brian. Jeg påskønner det. Også selvom jeg er lidt flov. Mest fordi jeg har haft teltet siden oktober 2017 og er uddannet teknisk designer. Så jeg burde have set det. Det kan jeg ikke gøre noget ved nu. Så jeg rykkede straks videre.

Solskin og glade mennesker som hugger

Til sådan et 24 timers bål skal der rimelig meget brænde til. Nogle gange tager vi noget med og andre gange hugger vi en del på stedet. Jeg må indrømme jeg ikke er så god til det. Men lidt fik jeg da hugget og savet.

Mændene går helt amok. De starter ret stille og roligt. Næste gang man så kigger har de skjorten åben og en smøg i mundvigen, mens den indre kriger er kommet frem. Det er fantastisk og se mænd i deres naturlige habitat. Cadeau til jer mænd.

Når jeg ikke lige savede sad jeg i en stol i solen og blundende lidt. Det var så dejligt og sidde der. Dagen før med rødvin og de 5 mænd havde åbenbart taget hårdt på mig.

Men der kunne jeg jo ikke sidde hele dagen. Da jeg havde taget en lille lur i stolen, kom vi til og snakke om Tinder. Den meget omtalte dating og/eller knalde app. Undertegnende her er jo i fast parforhold med min soldat Brian på 5. år. Og faktisk er vi også på vej ind i ægteskab. Så et singleliv med en knalde app ligger langt væk.

Men jeg fik lov til og tjekke en af mændenes ud. Så nu ved jeg alt om at være single og swipe til højre og venstre. Jeg swipede til højre en gang for ham. Resten røg det venstre. Mærkelig tilgang til kærlighed og dating. Der er jeg nok for gammeldags. Men sjovt var det.

Gerber Gatoren kom i sving

På sådan en fællestur, har vi alle en opgave med mad. Alt mad er fælles og vi har madhold. Jeg var på aftensmad holdet. Min indsats var salat. Til at skære salat på en friluftstur skal jeg naturligvis bruge min gerber gator. Min usandsynlige lækre kniv.

Som I kan se på billederne nedenunder er det og skære oliven med friluftsgruppen lige med fis og ballade.

Det var så hyggeligt. Helt stille og roligt. Min Gerber Gator sidder i etuiet i bæltet, så den altid er klar til arbejde.

Jeg både snitter, smører leverpostej på brød og sanker med den. Om efteråret med alle de brombær og æbler i naturen er det lækkert at plukke, skære og spise.

Kniven er en Gerber Gator drop point foldekniv og venligst sponseret af Spejder sport. Tak for den. I kan se den her hos Spejder sport eller se flere artikler og billeder af den her på Hannah In Colors.

Aftensmaden bestod af grillet oksesteg med små smørkartofler, min salat og brød. Desserten var grillet roulade med flødeskum på bål. Hvad synes I ?

Det var bare dobbeltmums. Middagen blev indtaget rundt om bålet med høj solskin og glade mennesker.

Solskin og glade mennesker

Tak til Pernille fra gruppen som tager en masse flotte billeder af vores ture. Det er ikke kun mig som er på dem. Alle kommer med. Jeg udvælger de gode hvor jeg er med på til Hannah In Colors.

Solskin og glade mennesker bliver ofte træt

Resten af aftenen sad vi rundt om bålet. Vi fik rødvin, øl, slik, irish coffee og hyggede bare igennem. Det var så godt. Der var røverhistorier, løgnhistorier, sande historier og historier jeg stadig ikke har glemt.

Omkring midnat kunne jeg ikke mere. Jeg var meget træt. Så det lille telt og vinter soveposen kaldte på mig.

Næste morgen have morgenholdet stået op som de første og startet på morgenmaden. Hold da op et festmåltid. Små bålbrød med smør og marmelade, røræg, små brunchpølser og bacon. Dertil selvfølgelig morgenkaffe.

Efter morgenmaden pakkede jeg sammen. Både teltet og min sovepose. Min grønne Osprey kom på ryggen. Jeg sagde pænt farvel til gruppen. Derefter gik vi ned til bilen og kørte hjem. Sikke en dejlig tur. Fantastiske mennesker, mad og selskabet.

Jeg glæder mig allerede til næste gang. Næste gang bliver Sankt Hans.

Grønt hjerte fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *