Sov ude i den friske luft

Sov ude i den friske luft. Hvert år er der et tilbagevendende begivenhed som hedder “Sov ude”. Det foregår over hele landet. Man kan sove ude alene eller sammen med andre.

Jeg fejrede begivenheden alene. Men inden jeg kom så langt, rundende jeg lige Hedehusene. 

Hurtige hunde og en pakket rygsæk

Inden sov ude arrangementet rundede jeg som sagt Hedehusene. Min Osprey var pakket og hang på ryggen da jeg kom frem til min destinationen. Kallerupbanen med de meget hurtige greyhounds.

Min far har været i greyhound sporten i 25 år. Så min eftermiddag blev spenderet på Kallerupbanen. Høj sol, hurtige hunde og min fars fantastiske selskab. Ikke en dårlig start.

Da det sidste løb var afviklet, sagde jeg farvel og begav mig videre ud på eventyr.

Sov ude med bål og sovepose i shelter

Min plan var og tage i et shelter nord for Næstved. Næste dag skulle jeg være med til Næstved Outdoor Festival. Noget jeg længe havde glædet mig til.

Friluftsliv med offentlig transport er altid spændende. Mange skift mellem tog, bus, metro og gåben. Denne gang tog jeg en 2 tog og 1 bus og resten af vejen gik jeg.

Til sidst slentrede jeg ind på shelterpladsen. Den ligger nede i en gryde og lige ved siden af motorvejen. Jeg kunne høre bilerne, men ikke se motorvejen. Det var okay og pladsen er fin. Men den store vilde naturoplevelse kommer ikke sådan et sted. Men for nu var det godt.

Shelterpladsen hedder Øllebjerg Naturbase og ligger i Vridsløse statsskov.

Jeg ankom ret sent, så det første jeg gjorde var og sætte maden over. Normalt reder jeg altid min seng først. Når jeg først har spist, og slappet lidt af efter maden kommer trætheden galoperende. Så vil jeg bare sove.

Tætpakket aftensmad i en lille gasbrænder

Aftensmaden var så lækker. Cocktailpølser, små kartofler, og broccoli med masser af lækker mornaysauce til.

Jeg fandt det hele i køkkenskabene hjemme og udviklede retten i hovedet. Hvis man da ellers kan kalde det en ret.

Imens retten boblede løs i gasbrænderen, redte jeg min seng. Efter alt det praktiske var klaret sad jeg og kiggede på naturen, tænkte store tanker og rørte lidt i gryden engang i mellem. Det var så dejligt afslappende.

Den smagte godt. Dejligt cremet og med bid. Der var rigelig mad. Jeg blev ordentlig mæt. Ikke ligesom forrige tur, hvor jeg spiste for lidt og hvor
sult og hovedpine dæmpede glæden.

Efter aftensmaden startede jeg bål og stod tilbage med det man altid gør. Opvask. I vildmarken er det en anden slags opgave end hjemme.

Opvask i vildmarken

Jeg får nogle gange nogle spørgsmål om hvordan jeg vasker op i vildmarken. Både på mine lange vandringer og på mine weekendture. Måske er du selv i tvivl ? Måske har du tænkt over hvordan jeg gør eller måske vil du bare gerne inspireres ?

Én ting er i hvert fald sikker. Den måde jeg gør det på i vildmarken er IKKE den samme hjemme. Heldigvis for det.

Hvis I kigger på billedet ovenover kan I se det hvide. Det er en vådserviet. Kender I dem ? De er geniale. Jeg bruger virkelige mange.

Jeg bruger dem til personlig hygiejne. En truckervask. Jeg bruger dem til hurtig og tørre hænderne efter mad og før jeg skal have kontaktlinser i og af. Og så bruger jeg dem til opvask.

Her er et lille tip. Hvis du skal bruge dem til opvask, så tør dem af med samme. Tag en ny vådserviet. Jo mere det tørrer ind, jo sværere bliver det og få af.

Når du så er færdig, kan du brænde dem på dit bål. Men ellers tager du selvfølgelig dit skrald med.

En kvinde og hendes økse

Jer der følger mig ved at jeg elsker grej. Jeg synes ikke man skal have for bare at have. Og den der “Man må aldrig gå ned på udstyr” kan jeg heller ikke rigtig skrive 100% under på.

Har I nogensinde set min økse ? Den og min lækre kædesav var med.
Jeg bruger ikke min økse så meget som min kædesav. Min kædesav er meget hurtigere. Til genæld er øksen fænomenal til og hugge småpinde til at tænde op med.

Jeg starter med kædesaven, hvor jeg saver et langt stykke træ op i passende stykker til bålet. Enten brænder jeg dem som de er, eller også går jeg videre.
Næste skridt ville være og hugge dem i kvarte og igen i endnu min stykker til pindebrænde.

Min økse er en Fiskars X5. På billedet nedenunder kan I se den og se hvordan den er ved og hugge pindebrænde til mit bål bagved.

Da jeg i oktober 2017 skulle ud på min første efterårs vandretur fik jeg sponseret øksen af Spejder sport. Dengang blev den valgt udfra den lave vægt. Jeg valgte den selv.

Da jeg huggede med den kunne jeg godt fornemme, at jeg skal arbejde noget mere med den. Det falder mig stadig ikke naturligt, som med min kædesav.

Den taler ikke rigtig til mig. Primært tror jeg det er fordi den ikke er i træ. Jeg elsker træ. Jeg døjer lidt med og få det rigtige sving når jeg hugger. Det er meget sværere at få det rigtige sving med en lille økse som denne. Men jeg har set andre gøre det med min. Så det kan lade sig gøre. Både her “Patriot i Nymindegab” og en gang i Horne, hvor en mand startede et bål til mig.

Når man er god til og hugge

Da jeg var barn havde vi en ødegård i Sverige. Der har jeg hugget meget træ til brændeovnen i hytten. Jeg elskede det. Vi havde en stor økse i træ. Min plejefar viste mig hvordan man gjorde.

Vi havde en fast huggeblok. Så når man skulle have brændt krudt af, være alene, tænke store og små tanker eller bare når vi manglede en varmekilde, gik vi derud i skuret.

Jeg satte et stykke træ på huggeblokken. Spredte benene, løftede den store lange økse over hovedet, fiksede mine øjne på træet hvor den skulle deles og lod til sidst øksen falde. Lykken ved og se den blive delt i to og vide, at mine familie fik varme gjorde mig ret lykkelig. Jeg kan tydelig huske den følelse.

Den følelse vil jeg gerne have igen. Den der udovervindelige følelse og stoltheden.

En økse er et fantastisk redskab. Til arbejde ved bålet. Til og hugge hjemmelavede pløkker og selvfølgelig til øksekast.

Jeg skal øve mig og så skal den slibes. Jeg ville vildt gerne lære hvordan man vedligeholder en økse. Jeg elsker vedligehold. Efter et tiltrængt eftersyn på denne “Sov ude” tur, granskede jeg den.

Undskyld til min økse. Du skal vide jeg arbejder på vores forhold.

Gal eller genial dessert på gasbrænder

Da bålet knitrede lystigt, og mit arbejde var gjort. Eller noget af det. Der var nemlig allerede brænde på pladsen. Det kom ret bag på mig. Når der altid er brænde, og tingene er nemme, så bliver man jo aldrig bedre. Men jeg faldt til patten og tog brændet.

Da jeg sad og drømte mig væk i ildens flammer, kom jeg til og tænke på, at jeg da havde en dessert med.

Glutenfri brownie. Så den skulle da bages i gasbrænderen. Sjovt projekt. Jeg anede ikke engang om det kunne lade sig gøre.

Resultatet blev både godt, skidt og overraskende. Alt madlavning i vildmarken er på øjemål. Så både vand og olie var der rigeligt af.
I stedet for en brownie, blev det en silkeblød og fast chokoladebudding.

Om jeg har opfundet en ny ret eller ødelagt alt, ved jeg stadig ikke. Men faktisk var den god. Fed, chokoladerig og syndig. Mere kan en frilufskvinde da ikke bede om ? Kan hun ?

Sov ude og fald i søvn til bålet

Da mørket havde lagt sig stille og roligt blev jeg også træt. Dagen var ligesom slut, fuldendt og færdig. Kender I den følelse ?

Dagen havde været god. Jeg var træt og klar til min sovepose.

Fra mit sengeleje kunne jeg lige se mit fine lille bål. Alt træet var næsten brændt og kun gløder var tilbage. Kort efter gled mine øjne i. De orange og røde gløder var det sidste jeg så.

Sov ude 2019 var fantastisk

Det gode ved “Sov Ude” arrangementet er at der kun er 1 regel. Du skal sove ude på en bestemt dato. Du kan gøre det alene eller sammen med andre. Du kan gøre det med din hund. Du kan sove på stranden, i en skov, i et shelter eller på din altan.

1. regel er til og forstå og være med på. Jeg forestiller mig, at jeg skal være med næste år også. Men det er først om et år, så alt kan i princippet ske.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *