Stjernehimlen tog pusten fra mig

Stjernehimlen var jeg slet ikke forberedt på denne meget tidlige morgen. Den tog virkelig fusen på mig.

Fakta
Dag 3
11 km i dag og 33 i alt
Fra et shelter på krydsvejen til shelteret i Broager

Stjernehimlen en tidlig morgen

Tidligt om jeg skulle jeg sådan ud at tisse. Jeg væltede ud af soveposen. Bugserede mine støvler på og gik i krabbe gang hen til kanten. Jeg skulle lige til at hoppe ud, men i stedet kiggede jeg op og udbrød.

“Waaaaaauw”

Jeg kan ikke mindes, hvornår jeg har set sådan en stjernehimlen før. Jeg rejste mig op uden at slippe stjernehimlen med de lyse blinkede stjerner på.

Da jeg stod der, i mit uldundertøj og snurrede rundt med øjnene rettet mod stjernehimlen, følte jeg mig så heldig. Jeg glemte helt at tisse.

Jeg kiggede rundt. Jeg kunne se blinkende stjerner. Stjerne billeder og min yndlings af alle: Karlsvognen. Jeg tænkte på Brian og dengang vi stod og kiggede på den på Kreta.

Stjernehimlen på sådan en smuk måde var netop det jeg jagtede på Camønoen. De har nemlig Darksky. Men ikke og en skid fandt jeg der. Jeg prøvede ellers at holde mig vågen med teltdøren åben en nat. Bare læs her “Møns Klint er smuk og imponerende”

Men heldigvis havde jeg en magisk overnatning i et ombygget drivhus under en ligeså smuk stjernehimmel. Læs den her “Stjerneklar og magisk overnatning”

Jeg overvejede at vække Sonni for at vise ham det. Men jeg anede ikke om han ville blive glad eller gnaven. Klokken var trods alt 3.30. Da jeg var færdig med at kigge på den smukke stjernehimmel kravlede jeg i soveposen igen. Søvnig var jeg ikke. Jeg skrev lidt dagbog. Men til sidst tog søvnen mig.

Morgenkaffe på soveposen

En autocamper havde parkeret på shelterpladsen før vi kom dagen før.

Om morgenen vågnede jeg før Sonni og begyndte at skrive dagbog. Jeg vågner altid først, hvilket er perfekt. Så starter jeg bare med at skrive dagbog. På et tidspunkt vågner han og sammen starter vi dagen.

Denne morgen startede autocamperen med at larme. Ikke højt. Men da den holdte lige ved siden af shelteret, var lyden høj. Jeg skrev dagbog og hørte det ikke ret meget. Sonni rumsterede lidt rundt. Jeg gættede han var vågen. Men jeg sagde ikke noget til ham.

Pludselig går døren til autocamperen og en stemme siger det sødeste jeg endnu har hørt:

“Skal jeg lave noget kaffe til jer?”
“Ja tak, jeg vil da gerne have. Sonni sover, men jeg tænker han også vil”

Sonni siger højt og klart “ja” og sætter sig op med et ryk. Helt groggy og med søvnigt ansigt kigger han rundt. Vi kigger på ham og jeg siger:

“Prøv lige at se en morgen skønhed”

Helt pakket ind i soveposen, stadig siddende, kigger han over på mig, mens jeg sprutter af grin.

Kort tid efter får vi stukket to kopper varm og lækker kaffe i hænderne. Sikke en sød gestus og hvor smagte den godt.

Vi sad i stadig poserne og varmede hænderne på den varme kaffe mens snakken gik.

Morgen og et røverkøb

Morgenmad blev indtaget. Jeg tog min nye lækre Patagonia trøje. Det var koldt og jeg frøs lidt. Hvor er den lækker. Den er venligst sponsoreret af Spejdersport og I kan se den her 👉 “Sponsoreret udstyr til Gendarmstien”

Jeg blev ret overrasket over hvor meget den varmer på trods hvor tynd den er. I kan se den her nedenunder.

Alfahannernes kampplads feltration mad på tur hannah in colors vandring i Danmark Gendarmstien stjernehimlen

Indtil videre er jeg superglad for den.

Vi faldt mere i snak med dem i autocamperen. Et ungt dansk par. Manden lavede og solgte læderting. Jeg mangler ikke noget, men Sonni brændte varm på en læderpung.

Det endte med at han købte den. Så mens de handlede pakkede jeg mine ting sammen og stillede rygsækken klar.

Inden afgang mod Gråsten tog jeg lige et billede af shelteret. Det er en meget mystisk placering. Imellem to veje.

Alfahannernes kampplads feltration mad på tur hannah in colors vandring i Danmark Gendarmstien stjernehimlen

Efter Sonni havde skiftet pung, sagde vi pænt farvel og vandrede ind mod Gråsten. Vejret var så lækkert. Varmt med højt solskin.

På visit i Gråsten

Vandringen ind til Gråsten gik ad snoede veje. Ved stranden og ud og ind af sivene. Gendarmstien er simpelthen så afvekslende. Det er så hyggeligt. Mange små hyggelige sving. Både i by og og på land. Vi er altså meget begejstret.

Lige inden Gråsten vandrede vi helt nede ved vandet. Lyset var skarp og dejligt.

Alfahannernes kampplads feltration mad på tur hannah in colors vandring i Danmark Gendarmstien stjernehimlen

Bagefter holdt vi en fantastisk vand pause. Det var så varmt at vi smed overtøjet.

Alfahannernes kampplads feltration mad på tur hannah in colors vandring i Danmark Gendarmstien stjernehimlen

Det var et fantastisk sted at holde pause. Efter pausen vandrede vi videre ind til Gråsten.

Målet var noget lækkert fra Lagkagehuset og at se Gråsten Slot.

Vi vandrede først mod Lagkagehuset. Spiste noget lækker kage og fik en kæmpe kop kaffe. Snakken gik og vi grinede. Vi overvejede også hvordan vi skulle få strøm. Der var nemlig ingen strømstik i caféen.

Sonni fik en god idé. Hvorfor ikke smide rygsækkene ude bagved, mens alle vores elektroniske ting blev opladet?

Så han spurgte postdamen, om det var okay. Det var det. Hvor er folk søde hernede. Det er skønt.

Vi drak vores kaffe færdig og gjorde klar til Gråsten Slot. Jeg lavede lige en hurtig rygsæk ud af toppen på min rygsæk. Det er så smart. Faldskærmsline og karabinhager og vupti, har man en dagturs taske. Det har jeg gjort før i Hanstholm. Læs dagbogen her 👉 “Hviledag i Hanstholm”

Alfahannernes kampplads feltration mad på tur hannah in colors vandring i Danmark Gendarmstien stjernehimlen Gråsten slot

Vi gik en runde i haven og kiggede på det hele. Der var helt tomt og lidt spøgelsesagtig. Men det er stort, hvidt og meget flot.

Alfahannernes kampplads feltration mad på tur hannah in colors vandring i Danmark Gendarmstien stjernehimlen Gråsten slot

Efter runden gik vi tilbage gennem Gråsten centrum. Den er lille, så det tog ikke ret lang tid.

Vi landede i SuperBrugsen igen og havde nogle ting som skulle klares inden afgang.

Planlægning er nøglen til succes

Jeg havde studeret kortet og overnatninger. Det så sløvt ud. Ingen shelters, teltpladser, strøm eller vand. Vand har vi sådan set med mit Lifestraw. Men det andet må vi være kreativ med.

Vi tog alt maden på og købte ind til at kunne klare os i tre dage. Det kommer det nok til at tage til Sønderborg.

Efter vi havde handlet og pakket de fordelte ting ned gik turen videre.

Langs vandet. Igennem en lille lystbådehavn. Op ad bakker. Ned ad bakker. Ud på asfalt og ind på små stier igen. Ruten er simpelthen så hyggelig.

Vi havde satset på shelteret ved Broager. Men den lå måske for langt væk. Så planen var at vandre og evt finde en have til vores telte. Nøjagtig som jeg plejer at gøre.

Vi var ved at være trætte. Og jeg var ret sulten. Vi holdt øje med de opsatte skilte og pludselig viste en af dem noget spændende. Under 1 km til shelteret i Broager. Vi satte alt ind for at nå den.

Tiltrængt aftensmad uden stjernehimlen

Vi traskede derudaf. Kom til udkanten af Broager. Fortsatte. Pludselig spotter jeg et shelter skilt. Peger og viser det til Sonni. Han kunne ikke se noget og var ikke sikker på at det var et shelter skilt.

Hvis der er noget jeg kan spotte er det shelter skilte.

Ganske rigtigt. Vi blev så jublende glade. Vi drejede ind og Sonni smed sig ned på ryggen i shelteret med tasken på. Lukkede øjnene et sekund.

Først spiste vi mad. Kartoffelmos med skinkestrimler i en genbrugspose til mig. Mums.

Alfahannernes kampplads feltration mad på tur hannah in colors vandring i Danmark Gendarmstien

Og boller i karry lavet i trangiaen i vand til Sonni. Den har jeg ikke set før.

Alfahannernes kampplads feltration mad på tur hannah in colors vandring i Danmark Gendarmstien

Resten af aftenen gik med at lave en lejr. Rede seng og ellers sove. Vi lå længe og snakkede. Om alt muligt.

Nu må vi se hvad de næste dage bringer. Vi er i hvert fald klar. Inden jeg lukkede mine øjne kiggede jeg ud på stjernehimlen. Faktisk var den lidt sløj. Stjernehimlen var dækket af skyer. Hvor er jeg glad for, at jeg så stjernehimlen i morges. Så smuk.

Sov godt 💚

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *