Store vaskedag med deroute
Store vaskedag med deroute på dag 4. Lidt mindre asfalt og meget flere udfordringer. Både med anvisninger og underlaget.
Fra Møn Natur Lejrplads til Fanefjord Shelter
10 km i dag og 26,5 km i alt
Dagen startede virkelig langsomt. På Møns Natur Lejrplads.

Med quilten viklet rundt om mig starter dagens dagbog
Jeg startede dagen med at skrive dagens dagbog. Skarp forfulgt af mad og kaffe. Det var hyggeligt at sidde der ved bordet og skrive. Det tog lang tid.
Endelig var jeg færdig og klar. Dagens rute var ikke så lang. Kun ud til Fanefjord Shelter.
Tingene blev pakket og afsted jeg gik. Første stop var Hårbølle Havn. Ruten var kun asfalt. Desværre.
Efter ankomst, satte jeg min taske ned og solcellen kom på plads på stolen så den kunne slikke sol.

Fronten på Hårbølle Havn
Jeg spurgte om de havde Camøno kort. Det havde de ikke. Men straks havde jeg afsluttet samtalen med manden, før to unge drenge bød ind. Ind med et aflagt kort, da de stoppede samme dag. Hvor heldig har man lov til at være ?
Gør ikke dette hjemme
De cyklede tilbage til campingpladsen og hentede kortet. Sikke en gestus. Da de kom tilbage snakkede vi sammen om Camønoen og oplevelser. Sikke en saltvandsindsprøjtning de var.
De viste sig, at de havde vandret i 5 dage. 4 dage uden strøm. Deres mad var havregryn med vand og fodtøjet var converse- og kondisko. Jeg var ved at ryge bagover. Jeg spurgte om jeg måtte se fødderne. Hold op, de var smadret. Jeg tog en vabel på den enes fod.
Sikke en glæde og begejstring. Alt blev taget med et smil. Sikke et gå-på-mod. De var så fantastisk et selskab.
Vi grinede og snakkede. Udvekslede røverhistorier og kolde fakta omkring Camønoen.
De to er netop derfor jeg fortrækker mænd som selskab. Der er ikke så meget pis med jer. I gør det bare. Så ligetil.
Efter det festlige møde drog jeg videre med højt humør og et brugbart Camøno kort. Kun med lidt “makrel i tomat” på. Store vaskedag var lige om hjørnet.
Store vaskedag inklusiv hårvask i havet
Efter et lille stykke langs stranden fandt jeg et stykke lækkert afskærmet strand. Det var perfekt.
Jeg startede med at klæde om til badedragt. Selvom jeg overveje at hoppe i med det hele. Missionen var at få skyllet og vasket mit tøj med biosæbe og derefter vasket mit hår.
Synes I ikke det trænger. Sådan nogle uendelige lange dage med tonsvis af sved gider rimeligt mærkelig hår. Bare se nedenunder.

Der er vist en som er klar til hårvask
Det er filtret med hårboller og helt umuligt. Men jeg plejer altid at få styr på det igen.
Men først vaskede jeg tøj.

Biosæbe og tøjvask i stranden er så hyggeligt
Da det var klaret og hængt til tørre, var det hårets tur. Det tog længere tid.

Hårvask i havet på Camønoen
Det var nærmest umuligt at få alt den biosæbe ud. Så jeg måtte tage min kaffekop i brug. Det hjalp. Så gik det stærkt.
Efter store vaskedag var slut rumlede maven. Endelig! Jeg kæmper virkelig med appetitten. Logisk set burde jeg at spise mere. Men min mave er allerede fyldt op med vand. Jeg tager en dag af gangen. Hvis jeg har det godt, så gider jeg ikke at bekymre mig.
En bolle med mug og noget om madspild
Den sene frokost blev en bolle med fiskeduserme på. Lige inden jeg ville smøre bollen, så jeg en lille plet med mug. Rundt om pletten skar jeg bare med min kniv og gav mugpletten smølfesparket. Så var den den.
Herude på Camønoen med meget få indkøb er sådan en bolle uundværlig. Simpelthen. Godt jeg ikke er sart. Hjemme gør jeg det samme. Det har jeg altid gjort. Jeg afskyr madspild.
Frokosten gjorde mig godt. Det samme med havvandet.
Hvornår stopper den her deroute ?
Med tasken på ryggen igen begav jeg mig videre. Det var stadig varmt og ulideligt. Jeg havde på kortet set at der lå et shelter helt ned til vandet. Fanefjord shelter. Det ville jeg sove i. Jeg fulgte vandet, men efter noget tid, havde jeg en klar fornemmelse af at jeg var gået forbi.
Ganske rigtigt. Suk!
Et hus med træ terresse helt ud over skrænten fangede min opmærksomhed. De havde en opgang fra stranden, så den brugte jeg.
Oppe på græsset igen, forklarede damen mig vejen tilbage. Den måtte jeg så gå. Heldigvis var der ikke langt og der var skygge igennem skoven. Så dejligt.
Da jeg fandt pladsen og havde pakket ud, sad jeg og fundere over min deroute.
Det eneste jeg tænker er, hvorfor der ikke er en anvisning fra stranden og op ? Der var faktisk en stejl opgang. Det fandt jeg ud af, da jeg kunne genkende to af pigerne fra pladsen. Dem havde jeg mødt på stranden.
Det blev sent inden jeg faldt i søvn. Jeg var så træt. Jeg er træt hele tiden. Jeg har bare lyst til at ligge mig på græsset og sove.
Pladsen var proppet. 1 familie på 11. 2 familier med børn i telte. 2 par som sov i det sidste shelter og et telt. Plus de to damer jeg fik en plads hos.
Det var lige for mange til min smag. Men jeg overlevede. Store vaskedag havde gjort mig glad igen. Da jeg først havde lagt mig sov jeg straks.
? fra Hanne