Trafiksikkerhed på en vandretur

Trafiksikkerhed på en vandretur, er noget man som vandrer bliver nød til at forholde sig til. Specielt når man som jeg vandrer hele året. Længe har jeg villet skrive om mine egne sikkerhedsforanstaltninger, når jeg vandrer alene i mørke på landevejen. De er ikke godkendt internationalt eller af højere magter. Men indtil videre er jeg gået fri af skader, så de virker altså. Det er en blanding af egne erfaringer og god sund fornuft.

Så efter en lille anekdote, kommer der noget om trafiksikkerhed på en vandretur.

På tide at jeg blev stoppet af politiet

Trafiksikkerhed på en vandretur hannah in colors vandring i danmark I går blev jeg for første gang nogensinde stoppet af politiet. Når jeg skriver det er på tide, er det kun sagt med et glimt i øjet. Jeg har haft mit kørekort siden 2009, så det vil sige i 9 år, uden at blive stoppet.

Jeg kan tydelig huske, da jeg fik det. Jeg var pavestolt og lidt af en kamp. Det lod sig nemlig vente på sig. Den mest selvsikre bilist var jeg ikke dengang. Venstresving var min fjende. At holde stille på en bakke for rødt, gav mig sved på panden. I dag er der slet ingen problemer.

Ja, jeg var op nogle gange. Hvor mange ? Det får I aldrig at vide. Men jeg kan fortælle jeg, at jeg var forbi min alternative behandler, for at få styr på det med de venstresving, Efter hendes besøg kørte det bare. Det svingede bare til venstre. Sikke en lettelse.

Så faktisk har jeg ventet på denne dag. Både for stolt at kunne vise det frem til politiet. Men også så jeg kunne skrive det her indlæg. I går skete det så og inspirationen til indlægget kom buldrende.

Med bankende hjertet siddende op i halsen

Det var en yndig damebetjent som stoppede mig. Jeg kom rundt i “Lille Blå” i et sving i Slagelse, og blev vinket ind til siden. Først troede jeg, at jeg havde gjort noget galt. Mit liv nærmest passerede revy. I kender godt følelsen. Jer der har kørekort og er blevet stoppet. Man vrider hjernen for mulige trafikforseelser, kriminalitet og muligvis mord man har begået. Man er klar til at tage de værste synder på sig, selvom man ikke har gjort. Jeg har i hvert fald ikke.

Jeg rullede ind, rullede vinduet ned og sagde med rullede stemme og næsten tårer i øjnene:

“Hvad har jeg gjort forkert? Hvad er der los? Har jeg penge til bøden ? Kørte jeg lidt over for rødt 12. januar 2011 ?”
“Har du et kørekort jeg må se ?”
“Øh ja selvfølgelig, ellers ville jeg ikke køre bil”
“Er det din bil ?”
“Ja selvfølgelig, er det min bil”

Nå men, det viste sig bare, at være en rutine undersøgelse. Selvom jeg godt nok synes den var placeret et mærkeligt sted. Alt var i den fineste orden. Hvilket jeg jo også godt ved. Jeg kører pænt, betaler mine regninger og er stolt af det. Jeg agter at beholde mit kørekort helt.

Hele episoden med den yndige betjent, inspirerede mig til at skrive om min trafiksikkerhed på en vandretur. Der er nemlig forskel på at vandre på landevejen og sidde i en bil.

Trafiksikkerhed på en vandretur

Selvom jeg har vandret en del på landeveje, er jeg kun 1 gang været i seriøs fare. Det var i februar 2018 på Fanø, hvor en dame var rigtig tæt på at køre mig ned. Læs afsnittet her. Jeg var stiktosset og chokkeret. Men lad det nu ligge. I stedet vil jeg nævne de 4 regler jeg vandrer efter når det gælder sikkerhed.

1. Altid altid gå i modkørende retning

Det vil sige at trafikken skal komme i mod dig. Hvis du ikke gør det, er risikoen for at blive kørt ned stor. Når du selv kan du holde øje med bilerne. Og springe i grøften hvis det gælder dit liv. Du har ingen kontrol eller udsigt til noget, hvis trafikken kommer bagfra. Stol ikke på nogen. Pas på dig selv.

2. Hold øje med trafikken

Både i skoven, små landeveje, store hovedveje og i byerne. Medmindre jeg ligefrem går i en gågade, går jeg altid i modkørende retning og holder udkig. Tænker ikke over det – gør det bare. Efter lidt vandring på vejene, kan man efterhånden se om bilisterne har spottet dig. Du skal vide, at der er meget forskel på bilister. Derfor skal du holde øje. Nogle kører i en respektfuld stor bue forbi dig. De sænker farten og hilser ret ofte glad. Andre ænser dig ikke og drøner forbi dig. Gerne med 200 km/t, helt tæt op ad dig med snotten ned i deres mobil. De har ikke set dig og de er i øvrigt også ligeglad. Hold øje og pas på dig selv.

3. Sne og is på cykelstien eller fortovet er hårdt at gå i

Lange strækninger ude på landet bliver ikke altid ryddet. Slet ikke hvis vi snakker cykelstier og fortover, hvor os vandrere går. Det er hårdt at gå i sne. Med is nedenunder sneen er der rigtig gevinst.
Hvis jeg skal gå rigtig langt på sådan en strækning, går jeg ofte ud på landevejen. Det er nemmere, men også farligere.
Forbered dig på, at 1 ud af 10 bliver sure. De har så ikke vandret i høj sne med 15 kg på ryggen. Det siger jeg til mig selv, når den sure bilist kommer efter de 9 glade. Når bilerne så kommer, går jeg ind i siden igen og står jeg musestille i kanten og venter.

4. Lys og masser af det – og gerne grønt

Jeg har slet ikke ord for hvor vigtig lys er. At vandre alene på en lang kulsort landevej i regn eller sne er ikke uden risiko. Også endda med lys. I mørke forandrer landskabet og stemningen sig. Specielt i skoven.

Trafiksikkerhed på en vandretur hannah in colors vandring i danmark

Jeg har mindst tre lys på mig plus evt reflekser på tøjet.

→ I panden har jeg altid min pandelampe. Sørg for at din pandelampe lyser kraftigt op. Både i en bred lyskegle, så du kan ses på landevejen. Den skal også have et blødt lys. Fidusen, er at du også kan bruge den i shelteret som lommelygte. Læse, skrive eller bare som hyggelys.

→ De grønne lys. Bagpå og foran har jeg to grønne lys som kan blinke. Hurtig og langsomt. Den hurtige er altid på. Foran har jeg et bånd med grønt lys siddende rundt om armen. Når en bil nærmer sig, kan jeg godt finde på at bevæge armen rundt, for at blive set endnu bedre. Bagpå hænger det andet grønne bånd med lys på tasken.
Med tiden har jeg erfaret, at det grønne lys bare virker. Bilister bliver mere opmærksom på mig på lang afstand, fordi de ikke er vant til grønt bevægelig lys. De sænker farten længe før de passerer mig.

→ Hvis det skal være festligt, har jeg en hel lyskæde på min Osprey. Jeg troede ikke, at det var muligt, men bilisterne kører endnu langsommere. Udover den lyser smukt op, specielt i skoven, så er den uhyggelig effektiv. Jeg føler mig virkelig godt tilpas når den er på.

Pas nu på dig selv med trafiksikkerhed på en vandretur

Det var mine råd om trafiksikkerhed på en vandretur. Husk, at selvom du vandrer, så er du med garanti også bilist en gang imellem. Ligesom jeg selv. Så reglerne gælder på begge sider. Både i vandreskoene og i bilen. Vi skal passe på hinanden. Trafiksikkerhed på en vandretur kan få alle til at føle sig trygge.

Kan I nu have den bedste weekend.

? fra Hanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *