Turmad og solopgang over teltet
Turmad og solopgang over teltet var noget af det bedste jeg kunne få. Pladsen og teltet var badet i solen. Det var simpelthen så fantastisk og sidde der. Jeg var trist over at vandringen var slut. Det er først nu, efter 4 dage, at jeg er varmet op, til og fortsætte.
Turmad og solopgang over teltet
Tilbage til morgenen. I skal lige se hvordan det så ud, da jeg åbnede teltet og kiggede ud.
Der er altså ikke noget som en stille morgen på en solrig vandretur, som får pulsen ned. Det var lige hvad jeg havde brug for. Da min mad var spist og kaffen drukket pakkede jeg alle mine ting sammen. Svingede Osprey over skulderen og traskede mod færgen. Havnen ligger under 1 km fra shelterpladsen.
Kan man overse en færge ?
Fra teltet havde set sejletiderne. Så jeg kom i god tid. Der ligger et lille hus på havnen, som man kan gå ind i. Der smed jeg rygsækken og gik ud igen. Kiggede mig lidt omkring. hilste på de lokale og fik en snak med en fisker.
Men der var noget som undrede mig. Jeg kunne ikke engang se færgen ude på vandet endnu. Fra Agersø havn kan man se over til fastlandet. Den burde jeg da kunne se ? Sådan en stor færge. Hvad jeg så var en lille båd, som sejlede så hurtig, at den lavede dens egen sejlerende i vandet. Den anløb havnen kort tid efter jeg satte min rygsæk.
Jeg ventede virkelig lang tid. Jeg blev mere urolig. Nogle stemmer fangede mit øre. Jeg kiggede efter stemmerne og så 2 mænd snakked med en mand på cykel. De stod på båden og snakkede med ham på cyklen.
Jeg bestemte mig for og gå over og spørge dem. De måtte vide noget. Det viste sig, at den lillebitte båd var færgen over til Stigsnæs havn og den sejlede NU. Altså NU. Ja, lige NU. I skulle have set mig løbe over til huset efter min rygsæk. Aldrig har jeg løbet så stærk. Jeg nåede lige at få røven ind på båden da han lagde fra kaj.
Fra turmad og solopgang over teltet til vild galop. Da jeg fik pusten igen på dækket spurgte jeg den ene mand om hvor den store færge var. Han fortalte, at den var på værksted. De havde annonceret, at den lille båd sejlede i stedet for. Det havde jeg altså ikke set.
Jeg var den eneste på den lille båd. Det var så hyggeligt. Da vi nåede ud af havnen skete der noget magisk. Nu skal jeg fortælle jer hvad det var.
Vind i håret og frisk luft på tværs
Vi tøffede ud af havnen. Folk vinkede til mig. Jeg vinkede igen. Selvom Agersø er en meget lille ud, så er folk ret venlige. I hvert fald dem jeg mødte var.
Da agter havde forladt indsejlingen tog helvede fat, og kaptajnen kørte lige roret op til max og så accelerere båden ellers. Aldrig har jeg prøvet noget lignende. Kræfterne rumlede og skreg i båden og jeg måtte holde fast i rælingen. De 11 minutter over til Stigsnæs var så fantastiske. Mit hår fløj rundt. Mine øjne løb i vand og jeg både græd og grinede af glæde. Sikke en oplevelse.
Da vi nåede i havn hoppede jeg af og sagde tak til de to mænd for en fantastisk sejltur.
En tyk labrador og en pakke kiks
Sandheden var at jeg skulle hjem til Slagelse, så hurtigt som muligt. Min søde far kom på besøg først på eftermiddagen. Så offentligt transport kunne jeg ikke bruge til noget. Det går alt for langsomt. Så jeg gjorde det jeg altid gør. Jeg tomler. Hold op hvor har jeg tomlet meget. Det er virkelig effektivt. Aldrig nogensinde har jeg mødt nogle ubehagelige mennesker. Kun søde, nysgerrige og hjælpsomme mennesker.
Fra Stigsnæs havn og op til Skælskær er kedelig landevej. Så jeg bedte til at der kom én, som ville have mig med. Der går busser fra havnen og op til Skælskør og Korsør. Måske en anden dag. Men i dag havde jeg ikke tid til det.
Jeg traskede op ad vejen. Kiggede mig tilbage ret ofte. Ingen biler. Men til sidst kom der en bil. En ladvogn med en ældre mand og en tyk labrador. Jeg havde mad i lommen, så det var noget af et hyr og få den til ikke og overfalde min lomme. Den rare mand satte mig af i udkanten af Skælskør. Jeg gik et kort stykke og ramte et busstoppested. Til alt helt kørte der en bus 5 minutter efter. Hvor fantastisk er det ikke lige ?
Bussen kørte ind til Skælskør busterminalen. Kort efter kom bussen til Slagelse. Det var så fantastisk. Så det tog 1 time fra da jeg stod af på Stigsnæs havn og til jeg stod på Slagelse banegård.
Turmad og solopgang over teltet
Tilbage i denne vandredagbog er der så kun 2 ting. Det ene er min turmad. Jeg lovede jer at vise min mad. I kan få den på en liste. Det andet er billeder fra turen. Billeder som I ikke har set endnu. Men først listen:
- 1 pose med røde lange peberfrugter
- 1 rondel med smelteost
- 4 hårdkogte æg
- 2 avokadoer
- 1 dåse makrel
- 1 lille glas pesto
- 1 torskerogn
- 6 små snackpølser
- Kaffe
- 1 par pakker kiks
- 1 pakke med pølse og lufttørret skinke
Hvis du vil læse om den første vandredag er det på “Når hverdagen stjæler friluftslivet“. Hvis du vil læse om dag 2 er det her “Vandpassage med masser af vand“.
Mit smukke telt, et Roben Elk River 1, og min Deerhunter fleecetrøje er sponsoreret af Slagelse Camping og Outdoor.
Her kommer de sidste billeder. Ingen tekst – kun stilhed og nydelse.
Grønt hjerte fra Hanne
