Våde sokker i vandrestøvlerne

Våde sokker i vandrestøvlerne får man i højt vådt græs. Hvor klamt.

Dag 2/6. Fra shelteret i Vollerup skov til en omvendt båd på Strandhøjgård. 10 km i dag og 27 km i alt.

Dagen startede på den lækre shelterplads i Vollerup skov. Dagen før var jeg landet der. Jeg vågnede tidlig, nok mest fordi jeg sov tidligt. Skoven var stadig helt stille. Ingen lyde overhovedet. Ikke en vind rørte sig. Jeg vendte mig om og sov videre. Jeg kiggede på mit friluftsur og spærrede op. Den var 8.30. Hold da op. Jeg skulle op og i gang.

Udsendelsen var rykket

Jeg prøvede og starte bål. Mest fordi mine sko var våde. Mine våde sokker fra dagen før var tørre igen. Jeg havde smidt dem ned i soveposen om natten. Jeg opgav bålet. Tændstikkerne var skøre.

Jeg begyndte på dagens dagbog. Så skrev min far til mig. Han kunne ikke se den udsendelse med mig i TV2 Vejret. Han havde ret. Jeg skrev til journalisten. Det var sørme blevet rykket. Så måtte jeg lige bruge tid på at skrive det på Facebook og Instagram.

Så sendte journalisten klippet til mig. Jeg var helt oppe og køre. Så fint.

Jeg spiste morgenmad og skrev færdig. Lagde vandredagbogen op til jer og pakkede mine ting sammen. Tændstikkerne kom i brystlommen på min fiberjakke. Et par billeder blev taget og så ellers derudaf. Det var blevet virkelig sent.

På med rygsækken og så derudad.

En rute med udfordringer

Først vandrede jeg ud af skoven. Oversvømmelserne var der stadig, så jeg gik i zigzag, for at undgå det. Det tog længere tid end den almindelige lige rute. Men våde sokker i våde vandrestøvler kan jeg godt undvære.

I et t-kryds stod jeg og kiggede lidt. Højre eller venstre ? Ud fra hvad jeg kunne regne mig frem til ville det være venstre. Så det gjorde jeg. På vej ud af landevejen havde jeg sådan en mavefornemmelse, at jeg var gået forkert. Jeg hev kortet op. Kiggede og ganske rigtigt. Først ville jeg ikke tro på det. Så blev jeg nød til at accepterede det. Jeg vendte rundt og gik tilbage. Surmulede og sur på mig selv. Tiden gik og jeg kom ingen vegne.

Jeg ved godt, hvad der gik galt. Jeg var simpelthen ikke til stede i nuet. Jeg burde, have kigget på kortet i t-krydset. Og senere krydsede jeg et skilt mod “Saltbæk”, som er helt forkert retning.

Men det nytter ikke noget. Det er en af de situationer, som jeg nævnte i TV2 Vejret interviewet. Det med at alt herude har konsekvenser om vinteren. Det er så fedt.

Kystvandring med våde sokker

Jeg satte retningen mod kysten. Jeg var i humør til den smukke kyst. Den skuffede mig ikke. Jeg vandrede mest langs kysten. Ved vandet og oppe på de høje bakkekamme. Sikke en udsigt.

Vandet var næsten blikstille. Der var næsten ingen lyde og jeg så masser af fasaner, hjorte, hare og rovfugle. Sikkw en skøn rute. Det eneste som trak ned, var mine våde sokker i vandrestøvlerne. De var ret så klamme. Jeg imprægnerede dem 2½ uge siden til weekendturen “4 høns på sheltertur”. 2 gange. Men hvor længe holder det ? Jeg lærer jo også stadig på disse vintervandringer.

En lille pause med indlagte beskøjtere blev det også til. Og så ved det stille hav. Det var så smukt.

våde sokker

Nå, men jeg skulle jo videre. Så på med rygsækken og videre. Det blev til flere ture op og ned af skrænten. På et tidspunkt skulle jeg over noget stødhegn. 4 heste på marken stod og gloede på mig. Som om de fulgte mit stødhegnsshow. Jeg satte hurtigt luffen på. Ingenting. Så lyttede jeg til det. Ingen klik lyd. Til sidst tog jeg chancen. Det vildeste der kunne ske var, at mit skræv kunne blive svitset. Ikke rart. Tror jeg ikke. Jeg kastede mig over og krammede et træ imens. Det må have set sjovt ud. Da jeg var fri, fortsatte jeg langs kysten.

På et tidspunkt skulle jeg op og følge landevejen. Så jeg klatrede op ad skrænten igen. Hev fat i grene og stammer. Trak mig op nogle af gangene.

Så stod jeg på en græsmark. En langhåret våd græsmark. Jeg vidste godt, hvad der nu kom til og ske. Jeg var forberedt.

En omvendt båd gav mig ly

De våde sokker fulgte mig resten af dagen. Efter turen i det høje græs var slaget tabt. Til sidst sjappede det i min højre støvle. Oppe på en grusvej, tog jeg rygsækken af og hev de våde sokker og støvler af. Vred dem og tog dem på igen. Ned i støvlerne og videre op og vandre.

Min oprindelig plan var at vandre ud til Røsnæs. Men det kunne jeg simpelthen ikke nå. Så planen blev ændret. I stedet for gik jeg på shelter app’en. Hvad lå der omkring mig nu ? Det tætteste sted havde jeg faktisk kigget på. Men fordi deres ikon viste et telt gik jeg videre i min søgen. Denne gang åbnede jeg den. Kiggede rundt og på billederne kunne jeg se at der lå et højst besynderligt shelter. En omvendt båd. Lige noget for mig. Jeg kortlagde ruten. Med kun 3,5 km derhen var jeg klar. Solen var hurtig på vej ned. Så mine skridt var lange og raske.

Endelig drejede jeg ind på vejen. Nede i bunden til højre lå stedet. Det var en gård med dyr.

Jeg gik lidt rundt i den kolde tusmørke og kiggede efter shelteret. Lige pludselig så jeg det. Det så helt vildt fantastisk ud. Forsigtig fjernede jeg pilehegnet. Sikke et syn. Jeg smækker nogle billeder op i morgendagens vandredagbog. Det var mørkt da jeg ankom.

Våde sokker er hurtig glemt igen

Min næste opgave var at redde min seng, spise feltration til aftensmad og så se mit indslag i TV2 Vejret. Dagen før var jeg blevet interviewet af TV2 Vejret og i dag ville de så sende det. Jeg var så spændt. Som I kan se på billedet, så var jeg superklar. Kl 17.55 skete magien.

Indslaget var så godt. Jeg er så tilfreds. Hvor er det lækkert, at arbejde med professionelle folk. De er ligesom mig. De jagter også den gode historie med de gode billeder. Eller video.

Resten af aftenen gik med lidt tv kiggeri. Samme opstilling som på billedet ovenover.

Jeg sov rigtig tidligt. 20.30 faldt jeg vist i søvn. Når jeg vandrer om vinteren, får jeg virkelig sovet igennem. Jeg lytter til stilheden, vinden eller dyrene og på den måde kommer trætheden snigende.

Grønt hjerte fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *