Vandring i Oksbøl

Vandring i Oksbøl alene som kvinde gør jo at man kigger lidt efter mænd i uniform. Spejdende med lange øjne efter noget pænt at kig på. Desværre så jeg kun fugle.

Fakta
Dag 4
20 km i dag og 69,9 km i alt
Fra Kravnsø Naturlegeplads til Kærgård Lejrplads

Så selvom der er vandring i Oksbøl, var der ikke meget at komme efter. Men det slog mig nu ikke ud. Når man går igennem Oksbøl er der virkelig meget hede at kigge på. Terræn og landskab vi ikke har hjemme i Slagelse. Så det påskønner jeg.

militært øvelsesområde vandring i oksbøl vandretur vandring Esbjerg Ringkøbing Hannah in colors Spejdersport Osprey Atmos AG 65 kampvogn tunge køretøjer Oksbøl militært øvelsesområde

En dejlig lur i regnvejr kan redde en hel dag

Dagen startede med at jeg tog mig en lur. De unge mennesker som skulle videre stod tidlig op for at nå deres arrangement. Da de startede deres knallerter  – én efter én, blev jeg sgu hurtig vågen. Jeg var helt groggy.

Så efter knallert gutterne var kørt vendte jeg mig om på den anden side. Det regnede og jeg var træt. En morgen lur var tiltrængt. Jeg faldt hurtig i søvn igen. Når jeg er træt går det hurtigt. Men ellers er jeg en let sover.

Andre end Zorro vågner med et Z

Midt i min dejlige hyggelige lur vågende jeg. Endda med et Z.  En mand sagde “Hallo derinde”. Jeg fumlede efter mine briller og lynede op. Han ville høre om jeg havde set hans pung. “Nej, desværre”.

Nå, nu var jeg alligevel vågen. Klokken var langt op af formiddagen, så jeg måtte hellere se at komme videre. Hver en chance til ekstra søvn som jeg kan få, tager jeg glædeligt i mod. Man ved aldrig hvornår man får brug for lidt ekstra kræfter. Det tager kræfter at bære 15 kg på ryggen.

Altid på vej videre

Så jeg skyndte mig at pakke sammen.  Fusserne var rettet i mod Oksbøl. Der skulle handles, hviles, tankes vand og strøm. Måske spise noget,
På vej derind stødte jeg på en kampvogn. Nu bor jeg selv i Slagelse og er kæreste med en soldat, så jeg følte mig hjemme i Oksbøl. Slagelse bærer også rigtig meget præg af vores soldater. Da vi har Antvorskov kaserne, soldaterne og deres aktiviteter i Slagelse., er disse helt normalt for os. Også natklubberne er præget af dem. I Slagelse har vi rigtig mange flotte, muskuløse og smukke mænd. Det er helt vildt. Jeg har selvfølgelig min egen. Smukke og muskuløse soldat. Men jeg har da øjne i hovedet.

kampvogn vandring i oksbøl vandring Esbjerg Ringkøbing Hannah in colors Spejdersport Osprey Atmos AG 65 Oksbøl Facebook kampvogn tank

En kampvogn på vej ind til Oksbøl.

Velankommet til Oksbøl fandt jeg SuperBrugsen. Slog mig ned i deres café med tasken. Tankede strøm mens jeg handlede ind. Jeg spurgte efter vand til min camelbag. Intet problem. De var helt vildt søde og hjælpsomme. Brugsdamen var noget benovet over mit projekt. Hun tilbød mig gratis varm kakao med på vejen. Det kunne jeg ikke modstå.

Det var en sød gestus. Vandring i Oksbøl, var nu med varm kakao. Så er det ingen sag at starte op igen og vandre videre. Med den varme kakao knugende i hånden vandrede jeg videre ud af Oksbøl. 10 km var der ud til Kærgård Lejrplads.

Jeg hyggede mig meget med at tage fjollede billeder. Heden er et smukt og tørt sted. Turen var flot.

Vandring i Oksbøl sluttede perfekt

Pladsen fandt jeg hurtigt. Da jeg drejede ind på pladsen holdte der en 2CV. Jeg kunne kende genkende den. Den havde overhalet mig et par timer før. Den var meget gammel og meget genkendelig.

Det viste sig at være to tyske mænd. De boede normalt på Sylt, men øen var overrendt af turister, så de tog til Danmark for at få fred.
Aldrig har jeg klikket så godt med fremmede så meget som med dem. Vi havde det så sjovt. Efter jeg havde sat mit telt op og spist min brændende kærliged, sad vi og snakkede længe. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord. De vandede og fodrede mig.

 

Vandretur Vandring Esbjerg Ringkøbing Hannah in colors Spejdersport Osprey Atmos AG 65 kampvogn tunge køretøjer Oksbøl militært øvelsesområde High Peak Sparrow

High Peak Sparrow sat op igen til endnu i nat.

Jeg gik sent i seng. Tilsidst kunne jeg simpelthen ikke mere. Jeg trillede næsten ned af bænken i ren træthed. Men det havde været en dejlig dag.
Vil du vide mere om Kærgård Lejrplads ? Så kig på Udinaturen.dk lige her.

 

? fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *