Vandring i Samaria Kløften på Kreta

Vandring i Samaria Kløften var lige som jeg havde regnet med. Betagende smukt, udfordrende og fedt. Det var primært mig som ville.

I kraft af min mands erhverv som soldat, gider han ikke rigtig sådan nogle strabadser i hans fritid. Det var vores første romantiske kæreste rejse sammen. Da han snart skal udsendes som soldat, ville vi spendere 1 uge sammen og bare nye hinandens selskab.

Hvis du nogensinde får muligheden og har modet til at prøve kræfter med vandring i Samaria Kløften, så gør det. Der er undtagelser, hvor jeg har vurderet, at det ikke er en god idé. Læs under “Gode råd” nederst i artiklen.

Så er vi i gang med vandring i Samaria Kløften

Jeg elsker dette billede. Jeg var næsten ved at brække mig af grin, da jeg tog selfien af os. Vi ventede på at gå ned til indgangen af National Parken. Det var meget tidlig morgen og Brian gad ikke billeder.

Rute beskrivelse

Vi kastede os bare ud i Samaria Kløften. Uden at google noget som helst. Vi er jo begge stærke, friske og unge.

I 3 dage gik jeg dog meget underligt. Det var nemmere at blive liggende stille på sofaen eller i sengen. Aldrig har jeg oplevet så meget ømhed i mine ben. Mine lægmuskler og lår var fuldstændig splittet af. Vi griner bare af det. Men op og ned af trapper var en plage. At vende sig sengen og skifte benstilling på en stol var udelukket. Aldrig har jeg prøvet at været så øm. Ikke engang til bendag i fitnesscenteret.

Brian derimod, den bandit, kunne ikke mærke noget. Han er vant til det. Men jeg var alligevel noget imponeret. Tre dage gik der, før mine øjne ikke blev fyldt med vand, når jeg skulle gå.

Underlagt og terrænet

Først ved indgangen til National Parken, går det nedad i rigtig lang tid. Der er masser af hårnålesving og stien er kun fyldt med sten og rødder. Men udsigten fejler ikke noget.

Hele tiden skal man kigge ned, hvor man sætter fødderne. Hvis en udsigt skulle nydes, stopper man op, kigger og går videre. Det gør også, at man skal koncentrere sig meget.

Når man kommer ned i dalen, går man først i kløften som er tørlagt. Derefter kommer floden og til sidst et stykke sti som går lige ud. Undervejs kommer der også lidt skov med masser af skygge. Tiltrængt. Der er næsten ingen vind i kløften. Der er tørt, varmt og der er så dejligt stille. Det kom virkelig bagpå mig.

Vandring i Samaria Kløften og de smukke udsigter

Lige meget hvor du kigger rundt i Samaria Kløften, popper der en smuk udsigt op. Høje bjerge, smukke træer og blomster, højt til den lyse skyfrie blå himmel og sten.

Fra venstre mod højre ➡ Mine varme fødder blev øjeblikkelig kølet ned i det iskolde flodvand. Et lille hvil på en sten. Vandtankning fra en vandkilde.

Fra toppen og ned ➡ Brian og jeg er utrolig fjollede når vi er sammen. Udsigten fra det største checkpoint, som er en forladt by midt i Samaria Kløften. Endnu en smuk udsigt fra vores vandring i Samaria Kløften. Det nedenunder er også smukt. Det sidste er på færgen på vej til Sougia. Vi var trætte, fjollede og glade. Den nederste er bare en træt hest.

Gode råd og info om vandring i Samaria kløften

Jeg har spekuleret lidt over, hvad jeg kunne give videre af gode råd og info til dig, som vil vandre den, men som ikke ved noget. Her kommer de:

Info

Her kommer der en lille smule info, som kunne gavne.

Dato:

1. juli 2018

Temperatur:

30°. Men det føles som mindst 35, fordi der næsten intet vind er i kløften.

Turen blev booket hos:

Platanias Tours. Du kan se på kortet nedenunder, hvor deres kontor i Platanias ligger.

Pris:

40 € plus 5 € til indgangen til National Parken, hvor man starter og 10 € til færgen. Man sejler fra Agia Roumeli til Sougia. Sejlturen tager 40 min. Se deres side her.

Toiletforhold:

Virkelig klamme. Meget primitive. Et hul i jorden, hvor man sætter sig på hug og klarer tingene. Jeg tissede bare i naturen, når der ingen var omkring.

Vand:

Der er vand overalt. Både i floden som man følger meget af tiden. Inden den, er der kilder hvor man kan tanke vand. Se billede nedenunder.

Vandring i Samaria Kløften kreta hannah in colors kæreste ferie rejse grækenland vandring i varme vand og toiletter i samaria kløften

Her kan I se vand- og toiletposter.

Antal km:

Selve kløften er 16 km. Når du kommer ud af National Parken hvor kløften ligger i, er der 4 km ned til Agia Roumeli hvor færgen sejler fra.
Se kortet, jeg har tegnet i Google Map til jer nedenunder. Bare klik på det, så det åbner. Så kan ruten studeres.

Underlag:

Sten, sten og atter sten. 80 % af vandringen er på sten i alle mulige størrelser. Jeg har aldrig prøvet noget lignende.

Mad og drikke:

Fra du går ind i Nationalparken, til du kommer ud af indgangen i syd er der ingen butikker eller noget. Kun 100 % natur. Dejligt. Så du skal have madpakke og snacks med.

Tag noget med som kan holde til varmen. Inden afgang, lige ved indgangen, ligger der en café som har alt liggede. Brød og snacks liggende til madpakke. Men også morgenmad, som croissant og kaffe. Det er simpelt mad, men okay. Hvornår de har åben aner jeg ikke. Men ellers kan du finde noget i din by og tage det med i rygsækken. Så ved du hvad du får.

Som sagt før, er der vand overalt derinde. Så tag bare en lille vandflaske med. Du kan fylde op hele tiden. Ellers deler man. Det gjorde Brian og jeg.

Gode råd

Hvis du aldrig har vandret Samaria Kløften før, og er i tvivl om hvad, der ville være godt at gøre, synes jeg du skulle fortsætte. Jeg havde god tid under vandringen til at tænke over gode råd. Så her kommer de:

Ordentligt fodtøj:

Som I kan se på billedet vandrede jeg Samaria Kløften i badesko. Det var det bedste og billigste jeg kunne skaffe i Platanias. Der er andre skobutikker med kondisko, men de koster meget og det kan ikke betale sig. Skoene bliver misbrugt i Kløften. Mine badesko kostede 10 €, hvilket er knap 80 kr. Det kan godt lade sig gøre, at vandre i sådan nogle.
Men som minimum anbefaler Brian og jeg lukkede sko. Med en god sål, som fortsætter op langs siden, som gør at du ikke kan mærke alle de sten du vandrer på. Mange gange støder du fødderne ind i sten. Du glider ned og rammer sten og du hopper forkert og rammer sten.

Mine badesko havde ikke såler, som gik op ad siderne, så det var meget smertefyldt, at støde dem ind i sten flere gange.

Hvis jeg havde vist, at vi skulle vandre Samaria Kløften, havde jeg taget mine fine nye vandresko med fra Spejder Sport. De er nemlig sponseret og det kunne være sjovt, at udsætte dem for testen i en brutal kløft. I kan se dem her “Sponseret udstyr til sommerens vandreture”. Støvlerne er nummer 5 på billedet. Der ligger et link på dem.

Hvis du har noget hjemme, så tag det med. Så er du sikker på at det passer og du får en god vandreoplevelse.

Husk! Husk endelig at klippe dine tånegle. De bliver slået og banket imod mange sten på turen. Det er meget smertefuldt.

Lige lidt billeder. Fra venstre mod højre ➡ Billedet af mine badesko. De er i øvrigt perfekte til en stenet badestrand. Undervejs gnavede mine badesko hul. Lige der hvor stoffet sidder. Normalt når jeg vandrer hjemme i Danmark har jeg førstehjælps taske med. Så hvad gør man ? Bruger det man har selvfølgelig. Jeg rev stoffet ud fra sålen og bandt det rundt om tåen, sådan som et plaster ville have hjulpet. Det virkede. Faktisk var jeg meget overrasket. Perfekt!

Tøj:

Tøjet er næsten lige så vigtigt som fodtøjet. Solen brænder ubarmhjertigt og det er varmt. I hvert fald om sommeren. Solbriller og/eller en hat er at anbefale. Solen er skrap og brænder. Både på toppen af hovedet, i ansigtet og på resten af kroppen.

Jeg havde pakket min fin nye skjorte som lukker solen ude og mine vandrebukser fra Spejdersport. De er også begge sponseret. De er nummer 1 og to på billedet i linket længere oppe. Alt gik dog fint uden det. For det havde jeg sat mig hovedet, at det skulle. Det er egentlig også en god træning i at nogle gange har man ikke det ved hånden som kunne være bedst. Så må man tænke kreativt og hitte på.

Hvis du har fået rigelig sol, så tag en langærmet trøje og bukser på som lukker solen ude.

Vabler:

Jeg har virkelig ikke haft vabler rigtig længe. Men på denne tur fik jeg en. Den sad lige på under den store trædepuden under storetåen. Aldrig har jeg haft en der før. Jeg kender nemlig godt mine svage punkter på mine fødder. Jeg havde ikke mit vabelkit med, så jeg gjorde på “soldater” måden. Tommelfingerneglen borede jeg hårdt ind i huen på vablen og drejede ellers rundt. Det gjorde nuller-naller. Men det hjalp. Væsken sprøjtede ud i en stråle, så selv Brian kiggede en ekstra gang.

Tag noget med til at punktere vabler med og måske en håndfuld plastre. De fylder ikke  meget og hjælper. Eller gør som jeg. “Rambo” måden.

Vandringpartner:

Tænk over hvem du tager med på din vandring i Samaria Kløften. Hvis begge skal have noget ud af det, skal den ene ikke blæse afsted (som min kære soldat gjorde) og den anden kæmpe og være på randen af at opgive. Der er ingen tvivl om, at Brian er bedre til vandring generelt og til vandring i Samaria Kløften. Jeg vandrer langsommere end ham og har ikke travlt. Så han stoppede ofte op og ventede på mig.

Hvis jeg ikke havde været den jeg er, vandrer, stædig og sej, så tror jeg at det ville have irriteret os begge. Han skulle stoppe og ligge bånd på ham selv og jeg ville føle mig presset til at vandre meget hurtigere. Jeg måtte da også nogle gange minde ham om, at han faktisk var på romantisk ferie med hans søde dame. Men det ligger dybt i dem. Fremad til målet. Jo hurtigere – jo bedre.

Jeg vandrede ikke specielt langsom. Jeg vandrer bare meget langsommere en ham. Tænk over det. Lav evt regler eller tal det igennem inden afgang, hvis der er stor forskel på jeres tempo.

Undtagelser

Jeg ville mene, at alle kan klare en vandring i Samaria Kløften. Hvis du er i okay god form og bare tager vandringen stille og roligt.
Men der er altså undtagelser. Hvis du har dårlige/svage knæ og ditto med anklerne, så jeg ikke at du skal vandre den. Alle de sten på 90 % af vandringen, er så brutal ved knæ og ankler. Jeg har ikke svage knæ eller ankler og er god vandreform, men kunne stadig mærke det. På et tidspunkt, ikke så langt fra enden på kløften, begyndte mine ben at ekse. De ville simpelthen ikke lystre. Meget mærkeligt. Det har jeg aldrig prøvet før.

Tre dage efter kunne jeg ikke gå normalt. Brian, derimod, var frisk som en fisk. Snyd. Men som altid griner vi af det.

Booking hos selskab:

Vi bookede som sagt turen hos Platanias Tours. Vi havde ellers overvejet, at leje en bil og selv køre. Men vi ombestemme os, da jeg kom til at tænke det hele igennem. Ja, det er hvad der sker. For enden af National Parken, kan du kun komme tilbage ved at gå igennem Samaria Kløften igen. Det kommer ikke til at ske. Brian var dog frisk efter et mindre hvil. Ahrmen altså. Hvornår stopper den mand ?

Færgen 40 min til Sougia, hvor vi så blev samlet op af bussen. Hvis vi havde lejet en bil, skulle vi selv have hentet bilen og komme hjem. Så er en booket tur, hvor jeg kan læne mig tilbage og slappe af bedre. Hvis man ikke har øvelse i bjergkørsel, er det også en udfordring at skulle køre. Der er virkelig meget bjergkørsel.

Man er træt, svedig og øm. Så bare tanken om at skulle køre tilbage i en lejet bil, gad jeg ikke. Nogle gange må man godt tage den lettelse vej og bare slappe af.

En lille videohilsen

Til sidst lige en lille video fra Samaria Kløften som jeg optog. Den giver et indblik i hvor smukt der er. Men også om hvordan underlaget ser ud. God fornøjelse.

Nu ved du alt om vandring i Samaria Kløften på Kreta. Så er der kun 1 ting at gøre; Nemlig, selv at vandre den. God fornøjelse.

??? fra Hanne og Brian

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *