Varm vandretur og frokost ved havet

Varm vandretur med 20 kilometer i benene. Der blev godt nok gået til den. Men en plads jeg havde planlagt at sove på skulle jeg nå inden solen gik ned. Så må jeg jo gå langt. Men en varm vandretur skal ikke slå mig ud.

Dagen sluttede jo også med at jeg fejrede Sankt Hans. Jeg fejrede det ikke alene.

Fakta
Dag 3
18, 4 km i dag og 49,5 km i alt
Kikkebjerg Plantage på Fanø til Kravnsø shelterplads

Kedelig morgenmad og smerter

Morgenmaden var rugbrød og leverpostej. Rimelig kedeligt, men jeg spiser hvad jeg har. Hvis sulten er heftig nok er jeg tilmed ligeglad. Bare det er mad. Alt tæller.

Efter den kedelige morgenmad satte jeg fødderne mod Fanø færgen. Ingen tid at spilde, da jeg skulle vandre 20 km op til Kravnsø og det var tilmed virkelig varmt.

Jeg nåede færgen og forlod dermed den lille hyggelige ø. Turen gik over til Esbjerg. Jeg var lidt nervøs, for dagen før havde jeg humpet ud til plantagen pga min det gjorde ondt inde i ballen. Men heldigvis var der intet da jeg vågende. Puha. Det har nok bare været fordi jeg lå forkert natten før.

Efter landgangen i Esbjerg havn var jeg lige et smut forbi Fitnessworld. Jeg tog et bad, drak kaffe, spiste min proteinbar og fik en masse vand. Jeg udnyttede tiden og skrev dagens dagbog.

Camelbag’en blev fyldt til randen med lækker vand. Rugbrødsmotoren var klar til at sætte kursen nordpå mod Kravnsø shelterplads.
De første 9 km tog jeg i march. Kun afbrudt af billedet med “Mennesket ved Havet”. De er så smukke. Turen langs havet var så hyggeligt. Det var virkeligt varmt. Men rugbrødmotoren blev ved.

Sult og varme er lige med pause på en varm vandretur

Så meldte sulten sig. Mine fødder trængte til luft og at blive kølet ned.

I Hjerting holdt jeg pause første gang med frokost ud over vandet. De sidste kilometer ud til Kravnsø Pladsen gik også i pænt tempo. Med to hvil.
På det sidste hvil fandt jeg en mikroskopisk vabel. Hvis jeg ikke havde undersøgt og nusset dem, havde jeg ikke fundet den. Jeg punkterede den straks. Lod fusserne lufte lidt mere, mens jeg drak vand. Det var i en lille lysning lig ved vejen på vej ind i skoven. Det var så dejligt. Jeg lod min varme og trætte krop læne op ad et træ. Lukkede øjnene og trak vejret dybt og med omhu. Sikke en varm vandretur.

Efter en smuk tur igennem Marbæk Plantage nåede jeg endelig pladsen.

Varm vandretur med Sankt Hans bål

Jeg vandrede 20 km med 15 kg i Ospreyen inden jeg ramte pladsen.
Det synes jeg eddermame er godt klaret af sådan en lille en som mig. Jeg var helt forundret, da jeg regnede det ud.

På shelterpladsen mødte jeg en sød dame. Hun sad alene i bilen og kiggede ud på pladsen. Hun så trist ud. Forsigtig bankede jeg på ruden, og spurgte:

“Er det her Kravnsø ?”
“Ja, det er det”
“Skal du sove herude ? Det er jo Sankt Hans ?”
“Nej, jeg trængte bare til at være alene og kørte herud bagefter for at se om der skete noget”
“Hm okay. Skal vi fejre Sankt Hans sammen så?”
“Det kunne vi da godt”

Det endte med at hun blev til kl 22.40. Det var hyggeligt. Vi fejrede Sankt hans med et lille bål. Jeg har ikke set hende siden. Sådan er det ret ofte når jeg vandrer alene. Tilsidst var jeg så træt. Vores veje skiltes ved bålet. Jeg takkede hende for hendes gode selskab.

En forskrækkelse af dimensioner

Da jeg var gået til ro i mit telt, og svarede på jeres kommentar mens jeg spiste lidt guf, hørte jeg bildøre smække.
Jeg reagerede hurtigt og kom om, lynede ned og sagde “Hej, hvem er I?”
Det viste sig bare, at være en folk venlige mænd vej videre til knallert traf i dag.
Sikke en dag. Jeg snakkede også med min søde mand. Jeg savner ham. Det er jo ham jeg har valgt.
Han mente forøvrigt jeg havde gået langt. Brian er ikke en mand som, roser hele tiden. Kun når han virkelig mener det. Så det at han sagde det og er soldat, det gør mig sgu stolt.

Nu skal jeg videre. Vi ses. Hej Hej.

Grønt hjerte fra Hanne

Hvis du vil læse om Kravnsø Naturlegepladsen, så kig her.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *