Vildmarks brunch i en fremmede have

Vildmarks brunch i en fremmed have er aldrig noget som jeg har prøvet før. Faktisk var den ikke helt fremmed mere. Familien kendte jeg og den fremmede have havde jeg sovet i om natten. I kan se lige nedenunder hvordan sådan noget ser ud. Til venstre er bordet dækket med dug og til højre sidder jeg og venter på vandet i min mini trangia.

Er det ikke smukt ?

Fakta
Dag 6
13 km i dag og 67,7 km i alt
Fra Ferring strand til Harboøre

Dagen har været meget stille. Jeg var træt, fordi der har været knald på de sidste to dage. Jeg elsker det, men har også brug for at koble fra. Ligge SoMe langt væk og lave andre ting i stilhed.

Stille morgen alene med vildmarks brunch

Efter jeg vågnede så jeg et afsnit af “Historien om Danmark”. Det første afsnit handler om stenalderen. Det er simpelthen så godt og spændende. Det er smukt lavet og musikken er så god. Jeg skal se dem alle. Efter bio i posen fik jeg vildmarks brunch. Fik luftet posen, sokker og vasket to par trusser. Nedenunder kan I se billederne.

Til venstre spiser jeg et par møgsure æble(r) som er sanket fra træet omme bagved mig. Den lækre Gerber Gator gør det altså godt. Da min kniv forlod fabrikken, havde den nok håbet at komme til Everglades og jagte alligatorer. Men nej, den bliver brugt til æble, brunsviger og hyben. Husk at tørre den af når du har haft syre på den. Det går lige i bladet og farver det brunt. Til højre vasker jeg trusser. Sådan gør jeg altid. Hvis det skal gå hurtigt, vasker jeg dem bare i hånden. Det har fungeret storartet indtil nu. Så hvorfor lave om på det nu ?

Hvis du er nysgerrig efter hvad jeg vasker mine trusser med, er det naturligvis bio sæbe. Biologisk nedbrydelig sæbe. Den dur også til saltvand. Venligst sponseret af Spejdersport. Se min hårvask i havet på Camønoen her ➡ “Store vaskedag med deroute”.

Fodtjek og vabler

Så var der stor fusse tjek. Vi har sådan en indforstået joke. Jeg spørger dem hver dag:

“Nå men, hvo’den går det så ?”
“Hvordan går det ellers? ”

Det går fint. Man skal passe på fusserne, når man vandrer. Jeg har de sidste 2 døgn kørt dobbelt sok. En tynd liner og en lidt tykkere sok. Bare for at prøve det. Jeg kun vandret med et par sokker. I Thorsminde prikkede jeg hul på en lille vabel. Men ellers intet. De er ømme, prikker lidt og værker. Det er helt normalt. I dag har jeg også løsnet snørebåndet lidt på højre vandrestøvle, så der kommer mere plads. Det har hjulpet. Jeg ved godt hvor mine udsatte steder er. Dem holder jeg godt øje med.

Efter de huslige pligter, satte jeg mini trangiaen til at varme vand til gå te. Det hedder det. Man går mens man drikker.  Mens jeg sad der ved café bordet i stilhed, kom der en dyb ro over mig. Ingen andre lyde end min egen vejrtrækning.

Vildmarks brunch i en fremmed have

Vildmarks brunch i en fremmed have. Sankede æbler fra træet bagved min stol. Brunsviger fra Græskar og kage festen i Fjaltring, bolle med lufttørret skinke og lidt lækkert te. Tilsammen udgjorde det en vildmarks brunch i en fremmed have. Er det mig, eller smager mad bedre i naturen ?

varm kaffe i termoflaske den bedste termokande til at holde kaffen varm hannah in colors vandring i danmark gerber gator coffee brewer mini trangia spejdersport wild country zephyros 1 mini trangia spork patagonia nano puff husby vandring om efteråret Fjand gårdbutik asivik regnjakke Osprey atmos osprey vandblære camelbag fjaltring osprey atmos patagonia nano puff vandring i danmark bovbjerg fyr ferring strand Vildmarks brunch i en fremmed have osprey atmos solcelle gsipotdoors thermokande holde kaffen varm

Vildmarks brunchen var eminent. Jeg pakkede mine ting, hang de nyvaskede trusser på siden af tasken og startede stængerne op til dagens vandring. Vildmarks brunch i en fremmed have kan varmt anbefales. Men spørg lige først.

Først ned til vandet, hvor jeg gik på bakkekammen. Efter halvdelen af de 13 km blev jeg så træt. Jeg havde ellers prøvet med en marcipanbrød, min gode musik og den varme gå te. Det hjalp ikke. Så virker kun én ting. At sove.

Powernap i klitterne virker

Så jeg smed Ospreyen øverst på klitten, hvilede hovedet og sov i en time. Jeg var helt groggy da jeg vågnede.

Jeg var kølet meget ned, så jeg blev nødt til at gå videre. Jeg ville ellers have holdt pause og kogt vand til ny gå te og spise frokost.
Ved Vejlby drejede jeg ind. Gik hen til købmanden og spiste frokost. Der var HELT stille. Ingen lyde. Ingen gøende hunde, råbende børn, blæst eller andet. Det var så fantastisk. Jeg nød det.

Til venstre tager jeg lige den lille lur. Det kan varmt anbefales og  tage en lur. Bare husk og ligge dig langt væk fra andre. Prøv at forestille dig hvad folk tænker når der ligger en enlig vandrer og ikke rører på sig. Jeg gider ikke at skabe unødvendig bekymring. Til højre er jeg oppe igen og klar til at vandre videre. Med den sidste rest gå te. Den termoflaske er bare god. Jeg vandrer kun med den i vinter halvåret.

Handlede hurtigt ind ved købmanden og gik videre mod Harboøre.

Nyd synet af alle de unge mænd som kørte tonstunge traktorer, med dobbelt tonstunge vogne med tredobbelt tonstunge last i. De så meget unge ud. Jeg aner ikke hvor gammel man skal være for at gøre på vej. Men de har kørt længe kunne jeg se.
Så har jeg kigget på toget. VLTJ hedder det heroppe. Den har jeg skal danset meget. Jo jo, det er en dans. Nogle ville sige parrings dans. Andre fjolle dans. Men faktum er, at jeg har danset den mange gange på diskotek Brændingen i Søndervig. Alt i alt så gik dagen godt. Stille. Det var dejligt.

Halløj Harboøre

Da jeg så Harboøre by skiltet, blev jeg glad. Var lige kort i Brugsen. Så skulle jeg finde en have at stille teltet op i. Samme procedure som altid.

hannah in colors vandring i danmark gerber gator mini trangia spejdersport wild country zephyros 1 mini trangia spork patagonia nano puff husby vandring om efteråret Fjand gårdbutik asivik regnjakke Osprey atmos osprey vandblære camelbag fjaltring osprey atmos patagonia nano puff vandring i danmark bovbjerg fyr ferring strand Vildmarks

Fremme i destinations byen.

Jeg kigger meget på natur. Men jeg er også begyndt at kigge meget på græsplæner. På en vej jeg gik ned af, så jeg den smukkeste græsplæne. Der ville jeg bo. Vinkede til parret, som kunne ses fra vinduet. Damen kom ud og jeg forklarede mig. Græsplænen måtte jeg godt låne. Jubii.

Efter lidt tid kom hun ud og tilbød mad. Jeg havde ellers sagt, at jeg bare passer mig selv. Men altså. Venø steak med brun sovs og kartofler siger man ikke nej til. Så aftesmaden var bestemt ikke vildmarks brunch i en fremmed have. Men hver sin ting til sin tid.

Det endte med at jeg sad i køkkenet i et par timer. Vi fik kaffe, kransekage og florentinere.
De er vildt søde. Jeg har set billeder af børnebørnene, af hendes kager og datterens bryllup. Vi har snakket kageopskrifter og om børns vilkår i Danmark. Jeg er jo selv plejebarn, så det emne ligger mig nært.

I morgen er der morgenkaffe og rundstykker, inden jeg daffer videre til Thyborøn. Det glæder jeg mig til. 10 km. Kort tur. Jeg ville gerne se akvariet.

Det var alt. Er I stadig med ? Og hvis I er, hvorfor er det så kun mig som har ømme stænger. Jeg forstår det ikke.

Jeg vil se “Den store bagedyst” nu i posen. Krybet helt ned og gemt væk. Der er masser af strøm til et afsnit. Livets goder.

??? fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *