Vindstød, lille lang lur og en slatten havmåge

Vindstød var der i hvert fald nok af. Vindstød er så lumsk. De kommer pludselig og skubber mig ned i grøften eller ud på vejen. Min store grønne Osprey er et oplagt mål. Jeg tænker nogle gange at de vindstød rotter sig sammen.

Fakta
Dag 4
6 km i dag og 30 km i alt
Fra Andrup shelteret til en have i Tjæreborg.

Dejlig varm morgen i shelteret

Dagen startede dog mere roligt. Jeg sov så dejligt og varmt i min seng. Min krop har vænnet sig til det hele nu. Kulden, det slidsomme arbejde, vægten og som i dag vindstød. Eller i taget hele vejr og vind.

Efter jeg havde lagt dagbogen på, vendte jeg mig rundt og sov videre. Jeg var træt efter de sidste par dage. Da jeg vågnede igen væltede sneen ned. Jeg lå trygt og godt i posen i shelteret. Bare se nedenunder. Er det ikke fantastisk at vågne op udenfor i et shelter til den udsigt ?

vindstød hannah in colors vandring i danmark vestkysten friluftsliv om vinteren februar vandring i sne andrup shelter esbjerg
Tid til morgenmad. Købt brød med lufttørret skinke og ost. På soveposen og med kaffe i hånden. Kl var langt over 12. Men når man nu har tiden til at sove og strække den. Hvorfor så ikke gøre det ?

Når jeg vandrer tager jeg mig altid god tid. Vandring er virkelig den aktivitet i mit liv hvor der inden regler eller deadline er. Det skal nydes. Alt der kommer tager jeg med. Både følelser og oplevelser. Vandring er for mig det fedeste der findes. Det er magi. Faktisk har jeg skrevet en artikel om det. Den kan I læse her “Magien ved vandring”

Efter den lille lange lur var jeg sulten og kaffetørstig. Så det måtte jeg jo gøre noget ved.

Efter at have indtaget den dejlige morgenmad var indtaget, pakkede jeg sammen og satte satte morgenkaffen i thermoflasken i siden af tasken og gik ud. Dagens vandring i vindstød var for startet.

 

En beslutning taget ud fra vindstød

Jeg spekulerede lidt frem og tilbage. Egentlig ville jeg gerne ud på Diget og ned til det næste shelter. Men der var alt for langt og specielt når jeg havde trukket den så længe. Og med de vindstød ville jeg gerne gå knap så langt.

Så jeg besluttede at ringe til en mand, som havde en privat teltplads. Han lød noget overrasket. Men de havde skam åben. Så jeg pakkede mine ting ned. Tog min nye hættetrøje på i kampen for projekt overskudsvarme.

Bare da jeg pakkede tingene med hættetrøjen på kunne jeg mærke en forskel. Selvom det var i læ. Jeg traskede ud af skoven og begav mig mod Tjæreborg. Brugsen til at starte med. Jeg skulle proviantere.

Vindstød er perfekt til havmåge

Blæst for mig altid op på stikkerne og jeg bliver legesyg. Denne gang var ikke anderledes. Et kraftigt vindstød havde blæst mig ud i grøften. Så jeg råbte:

“Arrrgh! Vil du noget ? Skal vi lege havmåge? Er det det du vil?”

Havmåge kan man kun lege i stærk blæst eller i kraftige vindstød. Det går i sin enkelhed ud på, at jeg læner mig ud mod vinden. Hvis den kan bære mig og min Osprey, er den godkendt.

Hvis ikke, skal den lige skrue diva niveauet lidt ned. Det var som sagt slatten havmåge.

Ved vejs ende

De kraftige vindstød blæste mig til Superbrugsen i Tjæreborg. Madkøb og videre ud til adressen. Jeg blev taget godt i mod. Fik tilbudt bad og en seng. Men takkede nej tak.

Satte teltet på op haven som aftalt. Jeg var noget bekymret for de kraftige vindstød og regnen. Efter jeg havde sat det op, gik jeg lige ind og satte mine elektronik ting til opladning.

Jeg fik en grundig gennemgang af Vadehavet, Diget og naturen. Og specielt vejen til Mandø. Man skal ikke spøge med vandet hernede. Men nu er jeg helt klar på det her efter vi havde møde med mine kort spredt ud over bordet. Det er det jeg altid har sagt. Spørg de lokale.

Vindstød og et nyt telt

Jeg krøb i posen og håbede på der bedste. Jeg kunne høre, at de kraftige vindstød og den piskende regn var hårdt ved teltet. Jeg faldt hurtigt i søvn, men vågnede flere gange pga alt den støj.

Det var alt. Om teltet holdte kommer i dagbogen i morgen ➡ “En slem forskrækkelse på en ellers dejlig vandre dag”.

💚 fra Hanne

You may also like...

4 Responses

  1. Morten Becker siger:

    Ja blæst er noget skummelt noge 😀

  2. Morten Becker siger:

    🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *