World Cleanup Day

World Cleanup Day handler om alt den affald, plast og andre mærkelige ting som ikke hører til i naturen. Du har med garanti hørt hvor vildt det står til. Hvis du af en eller anden grund ikke har hørt noget eller gerne vil vide mere, har jeg en rigtig god idé. Smut forbi WWF Denmark og læs om plastik i naturen.

Personligt er jeg træt af alt det lort som ligger i naturen. Det har jeg været lige siden jeg var barn. Jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg næsten overfusede min veninde som smed affald i naturen. Jeg forstod det ikke dengang, og jeg forstår det stadig ikke.

Som vandrer og friluftsmenneske ser jeg rigtig meget affald ligge i naturen. Lige meget hvor vi kigger hen, er der spor efter mennesker. Særligt på min vandring i Sønderjylland mod den tyske grænse var der rigtig meget. Jeg var meget fortørnet. Alt det plastik gør mig ked af det. Jeg tog et stykke med i min rygsæk og tryllede det om til noget brugbart på min vandring. Nemlig en æske til min GoPro. I kan læse om dagen her “Den evige sult og en heltegerning fra en dame”.

Så Word Cleanup Day var en kærkommen mulighed for at hjælpe til. Jeg var så klar. Som fortaler for naturen og som passioneret friluftsmenneske manglede det da bare.

World Cleanup Day med smil og surhed

Jeg mødte op i Slagelse til et arrangement som JCI stod for. Et telt i parken med morgenmad, kaffe, gribearm, plastisksække og handsker stod klar.

world clean up day jci slagelse plastisk i naturen

Jeg skulle have fint besøg fra frokost af, så min dag var desværre med at indsamle affald var desværre ikke så lang.

Jeg havde selv mine bålhandsker med fra Spejdersport. De gule af okselæder som dufter fantastisk. De fik lige deres ilddåb. De er ikke sponseret. Jeg har selv købt den til mit arbejde ved bålet. Om det er madlavning over bålet med støbejernspande til min fødselsdag i skoven, hente brænde eller brække grene over til bålet.

World cleanup day asivik bålhandsker

Jeg har ikke brugt den så meget endnu. Men duften gør mig allerede ør af glæde. Så det er en god start.

Afsted med bålhansker og en sæk. Jeg havde 2 timer inden jeg skulle hente mine fornemme gæster på banegården.

Hvordan endte det der ?

I 2 timer gik jeg rundt i Slagelse og samlede skrald op. Det undrer mig, hvordan noget af skraldet endte visse steder. Som da jeg gik fordi dette. Bag et hegn og helt lukket inde.

Videre rundt og kigge. Jeg mødte andre samlere på vejen. De fundet en masse spændende ting. Sofapuder, brugte bind, masser af kapsler, metalskrot, søm og masser af dåser. Sodavands-, og øldåser.

Skraldet gjorde mig sur

Mens jeg gik rundt der, og faktisk hyggede mig alene, kunne jeg mærke en lille surhed som blev større og større. Jeg forstår ikke hvorfor folk smider deres lort i naturen ? Hvad er pointen i det ?

“Ryd op, din mor arbejder ikke her”. Kan I huske det skilt ? Det føltes ligesom at være mor til et barn eller en teenager som aldrig har lært at rydde op efter sig. Når så barnet ikke er hjemme, sniger man sig lige ind og rydder op, vasker tøj og støvsuger. Men det lærer barnet jo ikke noget af.

Jeg kan ikke tro, at dem som rent faktisk smider affald, er dem som kommer sådan en dag og gør en indsats ? Så hvorfor egentlig rydde op efter miljøsvinene ? Det gik jeg længe og fungerede over.

Jeg gør det selvfølgelig fordi det gør en forskel. Jeg gør det fordi jeg som passioneret friluftsmenneske gerne vil undvære at se spor af mennesker i den natur jeg elsker. Jeg gør det også så fremtidens børn kan få glæde af naturen. Hvis de grunde ikke giver mening, så ved jeg ikke hvad jeg ellers kan nævne.

Efter en forundring over hvordan skrald alligevel ender på jorden ved siden af en skraldespand, kom der heldigvis nogle smukke blomster. De mildnede mig igen.

Men det som stadig nager mig, er at vi ingen veje kommer, hvis alle ikke stopper med at smide skrald og affald i naturen. Hvis folk smider 2 stykker og jeg samler 1 op. Så går regnskabet aldrig op. Så er det skruen uden ende.

World Cleanup Day endte med skrald i sækken

Efter de to timer rundende jeg teltet igen.

World cleanup day

Jeg må sige det føltes godt at aflevere sækken. Alt indsats gør en forskel. Det skal vi huske på. For med de mangle historier om vores miljø, kan det godt virke en anelse uoverskueligt.

Der stod nogle mænd som tog imod skraldet og kiggede det igennem. Noget af det skulle videre til genbrugspladsen. Andet til FriRUM Lab i Slagelse.

Jeg faldt i snak med dem om dagens emne. Jeg nævnte, at jeg var friluftkvinde og havde denne friluftsblog på nettet. Jeg ved ikke hvordan, men snakken faldt også på kvinders brug af bind, tamponer og andre remedier. Hvis der er noget som sviner vores miljø er det netop det. Især dem som bliver skyllet ud i toilettet.

Der var lidt berøringsangst hos mændende. Men altså, sådan er det. Sådan er vi kvinder bygget. Jeg tror ikke de vidste så meget om det. men et hurtigt hovedregning giver syn for sagen. 5 tamponer om dagen i 5 dage giver 1300 tamponer i et år. 1300 på et år ganget med 35 år. Det giver 45.500 tamponer i et helt liv. Den lader jeg lige stå.

Det kan vi godt gøre bedre. Selv bruger jeg en divacup, som er genial. Den er nem, hygiejnisk og giver intet affald. Den er jeg stolt af og bruge. Det må være fremtiden.

Hvis du vi læse mere fakta om en grønnere cyklus og om en divacup, kan du kigge på Grøn Forskel.

Farvel og tak for indsatsen

Jeg afleverede min sæk med affald og sagde pænt farvel. Jeg vil gerne komme næste år.

Tak for et godt arrangement. Har I andre været ude ? Har mine søde følgere samlet skrald ?

Næste år tror jeg at jeg tager til vandet og samler. Det er der mit hjerte ligger.

Grønt hjerte fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *