All Weather Shelter G2| Anmeldelse
Snugpak All Weather Shelter G2 er det man kalder en tarp eller teltflage. Det er et stort stykke stof som kan sættes op på mange måder, så du får ly for regn og vind.
Det var det basale til jer som læser med og som ikke er helt med på fidusen. Denne tarp er sponsoreret af Friluft.dk og du kan se den her på deres side.
Inden du kaster dig ud i en tarp, skal du vide at den ikke er for nybegyndere. Det er 100% min mening. Det er der flere grunde til. Dem får du længere nede.
Snugpak All Weather Shelter G2



Her kommer min ærlige mening om Snugpak All Weather Shelter G2.
Kolde fakta om Snugpak All Weather Shelter G2:
- Producent: Snugpak
- Navn: Snugpak All Weather Shelter G2
- Type: Tarp eller teltflage
- Antal personer: 1 eller 2 med en rygsæk hver
- Antal sæsoner: 2 (mest til forår og sommer)
- Testet i: Danmark i december 2021
- Vægt: 1 kg
- Størrelse: 3 x 3 m (hele 9,2 m2)
- Vandtæt:100 %
- Tilbehør: 8 aluminiums pløkker, 4 justerbare barduner og pakpose er inkluderet
- Sponseret: Ja af Friluft.dk
Frække fakta
- Den er virkelig fleksibel i måden man kan slå den op på
- Den kan også bruges som skygge for en bagende varm sol

Det positive
Den næstbedste ultimative frihed:
En tarp må være den næstbedste ultimative frihed. Den bedste må være at sove under åben himmel. Hvis du elsker at føle dig fri og i kontakt med naturen, men alligevel gerne vil have ly mod regnen, så er en tarp noget for dig.
Nærmest uendelige måder og sætte den op på:
Der er selvfølgelig ikke uendelige måder at sætte den op på. Men i sammenligning med et telt, så er der en håndfuld flere. Det giver en masse frihed, som du ikke får med et telt. Udover at den fungere som et forenklet telt, så kan den også sættes over en hængekøje.
Lettere end et telt:
Med alt inkluderet så vejer den kun 1 kg. Det er 500 g mindre end mit letteste telt. Lettere friluftsgrej og gerne med flere funktioner er noget vi kan lide. Så ja tak til den. Så må du finde ud af hvad du vil bruge det ekstra gram til.
Det negative
Ikke nok faldskærmsline
Det er jo hvad det er. Du kan bare putte mere faldskærmsline i posen og så er du kørende igen.
Den er lidt tricky den her. Det kommer meget an på hvordan du sætter den op. Hvis du vælger diamant for (den på tværs med faldskærmsline i 2 hjørner) så er der nok.
Hvis du gør som mig på mine billeder her i anmeldelsen, nemlig A-rammen, er der ikke nok til at hænge den op. Fra træ til træ. Se billedet ovenover.
Da jeg skulle ud første gang tog jeg af ren refleks mere faldskærmsline med. Det var klogt for da jeg skulle sætte en A-ramme op måtte jeg binde 2 faldskærmsline sammen.
Bemærkninger
Bemærkninger er hverken negativ eller positiv. Det er bemærkninger, som stadig er værd at tænke over. Måske påvirker det din måde at tænke på. Måske genovervejer du det igen.
Ikke for nybegyndere
Hvis du er nybegynder i friluftslivet og især i vandring, så tor jeg du skal starte et andet sted. Start om sommeren i et telt eller shelter. Det kræver noget tilvænning at kunne sove sådan om natten. Det er bare min mening. Mest fordi da jeg startede i 2017 med mit friluftsliv ville det have været utænkeligt og sove på denne måde.
Det er ikke noget negativt. Sådan er vilkårene bare med en tarp. Den kræver tilvænning.
Ingen bund
Det er faktisk en lodret løgn. For at det ikke skal være løgn. Det kommer nemlig an på hvordan du slår den op. Hvis du slår den op som et A. Så er der ikke nogen bund. Se billedet nedenunder hvor Ratata står ved tarpen.
Galleri med detaljer
Her er lige lidt ekstra billeder til dig.






Er Snugpak All Weather Shelter G2 værd at købe ?
Som jeg skrev i indledningen så er en tarp ikke for nybegyndere. Det er min mening. Det bygger jeg på at man skal vide hvordan den skal slåes op og fordi man er knap så forskanset som i et telt. Så hvis du er nybegynder, så er den ikke noget for dig.
Men hvis du som gerne vil trinnet videre op og udfordre dig selv, så er det lige noget for dig. Øv gerne hjemme eller i nærheden inden den store tur. Så er du bedre forberedt inden afgang.
Hvis du har din hund med som jeg og du skal overnatte i teltflage, så husk at slå det op så tag hensyn til hvor du slår det op. Din hund skal bindes.
Da jeg stod med den i hånden første gang, kunne jeg godt mærke at det var kvalitet. Sømmene er dobbelttapet og stoffet er robust. Selvom det er imponerende tynd
God fornøjelse derude. Og god tur. Vi hepper på dig.