En gasbrænder som ikke virkede

En gasbrænder som ikke virkede oplevede jeg nu igen. Ude i skoven. Men det slog mig naturligvis ikke ud. Jeg forstod det dog ikke, da jeg havde stået hjemme i min kælder i blandt mine lækre friluftsager med Ratata og fikset den. Aldrig har oplevet at en gasbrænder ikke virker.

Men hvorfor jeg ikke blev slået ud kommer senere. Først får I et lille lækkert shelter tip med et smukt billede.

En lækker shelterplads tips direkte til dig

På den ellers udmærkede Shelterapp står pladsen IKKE som at der er et shelter. Men det er der. Se lige hvor lækkert det her. Jyderupstien går lige igennem. Du kan finde pladsen på Google Map.

En gasbrænder som ikke virkede

Er det ikke flot ? Det er helt nyt og ligger ret så praktisk. Ratata og jeg startede for øvrigt vores vandring med tog til Skellebjerg station og så vandrede vi ud til denne plads. Genialt tæt på offentlig transport og et godt sted og starte Jyderupstien.

En gasbrænder som ikke virkede var ikke aktuelt endnu. Men det blev den. Og det afsnit kommer nu.

Frokost i skoven med en gasbrænder som ikke virkede

Efter ikke så lang en vandring blev jeg allerede sulten. Jeg havde tørfoder med i poser. Feltration som jeg har fået af Brian. Og med en gasbrænder som virkede igen, er det rent lykke med frokost i en stille og fredfyldt skov.

Men altså da jeg så skulle tænde den med min piezotænder, ville den ikke igen. Hvor irriterende, når jeg jo havde brugt tid hjemme på at fikse den. Men alle faldgruber er en gave hvor jeg kan lære. Så jeg havde selvfælglig taget min brænder med fra min anden Optimus brænder. Den store.

Den kan I se en anmeldelse af her på Hannah In Colors. Det er samme model, bare større med vindskærm.

En gasbrænder som ikke virkede

Så som I kan se på billedet så brænder den og er i gang med at koge vandet. Det er brænderen fra det andet sæt. Det er altså mærkeligt. Jeg sværger, at jeg aldrig har haft problemer med nogle af mine gasbrændere før. Men en gang skal jo være den første.

I kælderen hjemme havde jeg lyst ned i den. For at se om jeg evt kunne finde slagger eller andre småpartikler som sad i enten gasdåsen eller brænderen. Jeg kunne ikke se noget. Så jeg rensede begge dele med luftspray. Så virkede den igen.

Så betyder det at jeg nu skal have en ekstra brænder med hver gang ? Det overvejer jeg stadig.

Men den varme frokost der midt i skoven var dejlig og mættende. Ratata fik hundevand. Alt det hun kunne drikke og så var vi på vej igen.

Så var alle klar og vi vandrede videre. Vi vandrede hele dagen og da mørket begyndte at sænke sig gik vi stadig væk.

Vandrensning med dystre dehydrerede vandreminder

Det sidste vi manglede inden dagens overnatning var mere vand. Vi havde ikke mere. Så jeg kiggede på kortet efter vand. I byen Ødemark kunne jeg se at der lå en sø. Så den gik vi efter.

Søen fandt vi og så blev der tanket vand op. 1½ liter i alt. Så var der vand nok til alle.

Vi skal lige snakke lidt vandrensning. Det får jeg mange til at rynke på næsen. Nok mest fordi vi er vant til at åbne hanen hjemme og så kommer der dejlig vand ud. Men hvad gør man på en vandretur, når du ikke har mere vand ?

Jeg tror slet ikke at os moderne mennesker tænker over hvor meget vand vi bruger. Og hvor meget en luksus det er at have vand ved hånden hele tiden. Det er i hvert fald det jeg har mærket på egen krop på mine vandringer. Tørst, en hals så tør som sandpapir og dehydrering uden vand er tortur.

Når jeg vandrer og finder sådan en sø som den på billedet bliver jeg så lykkelig. Så ved jeg at der er vand til alle og vores behov. Drikkevand, vand til tandbørstning, vand til aftensmad og morgenmad, vand til min morgenkaffe og vand til personlig hygiejne. Så må I selv dele dem ud på enten Ratata eller jeg.

En del spørger mig hvordan det smager. Mit svar er det kommer an på hvor jeg finder det. I skoven smager det bedre end hjemme fra hanen. Andre steder frygteligt. Men generelt synes jeg at vandet fra naturen altid smager bedre end det ser ud.

På billedet har jeg mit Katadyn med. Jeg har flere vandrensningssystemer hjemme. Du kan se mere om vandrensning på Hannah In Colors her.

En gasbrænder som stadig ikke virkede

Nu kommer der lige et shelter tip på Jyderupstien. Det var den vi overnattede i denne nat. Den er ikke på shelterapp’en. Den hedder Vedsø Vang og du kan se den her på Google Map. Selv tak. Jyderupstien går lige igennem shelterpladsen.

Da vi nåede shelterpladsen var det ret så mørkt. Mørkere end tusmørke. Jeg smed rygsækken i shelteret og tog kløvtasken af Ratata. Jeg ville smide hendes aftensmad ud i græsset. Da jeg var på vej ud igen til Ratata med aftensmaden fik jeg verdens største chok. En sort skygge kom buldrende ned til Ratata og stod og kiggede på hende. Jeg skreg og hørte dernæst en vred mandestemme råbe.

Den sorte skygge var bare en løs sort labrador han. Han fattede interesse for hundepigen og manden kunne næsten ikke kalde ham til sig igen. Vi snakkede kort og han undskyldte inden de gik videre.

Jeg fik endelig min aftensmad og mens min reserve brænder buldrede derudaf lå Ratata ved min side.

Sengen kaldte da vi begge havde spist. Sengene blev redt og Ratata luntede om bag mig og krøllede sig sammen. Jeg hoppede ned i min grønne sovepose. Den får I for øvrigt mere og høre om i næste og sidste vandredagbog fra Jyderupstien.

Jeg faldt hurtig i søvn. Det gjorde Ratata også. Vi sov godt hele natten. Jeg var kun ude én gang for at tisse. Ratata var med og rendte rundt i mørket. Jeg kaldte på hende og hun kom løbende og så puttede vi videre. Så hyggeligt.

Grønne hjerter og vuf fra Hanne & Ratata

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *