Fuldmånen fulgte mig
Fuldmånen fulgte mig hele vejen fra jeg stod af bussen og til jeg fandt shelteret.
6 km fra bussen og ud til Gniben shelter på Sjællands Odde.
Rejsen var lang. Først med bus, så med tog og til sidst med bus igen. Og for at det ikke skal være løgn, så stod jeg af for tidligt. Så 2 km ekstra til mig. Men når fuldmånen fulgte mig, så var det ikke så slemt.
Den fulgte mig troligt. Lige til jeg fandt Gniben Shelter. Det var ellers ikke helt nemt og finde.
Her er godt nok mørkt
Jeg blev sat af ude på en øde landeveje i kulsorte omgivelser. Kun lyst op af fuldmånen. Jeg var som altid klar, så jeg begyndte at vandre.
Halvvejs ude slukkede min pandelampe. Så havde jeg kun lyst fra min lyskæde. Men ruten var nem, og månen lyste imponerende meget op.
Det var ikke specielt koldt. Havet brusede og den velkendte duft fra Vestkysten i Jylland slog mig.
Da jeg nåede indhegningen til pladsen, anede jeg ikke hvor jeg skulle gå hen. Først gik jeg til højre. Ud til den åbne plads. Ingenting.
Jeg havde lagt pandelampen i sidelommen i mine Fjällräven bukser. Det havde livet den op. Lidt varme og den blev glad. Men shelteret fandt jeg ikke.
Efter lidt tid, gik pandelampen død igen. Jeg er vant til det. Batterier og elektroniske apparater bliver vanvittige herude i kulden. Men bare vent til januar og februar. Så eksplodere det. Batterierne var nye og jeg skal finde en løsning. Hurtigt.
Så stod jeg der og glanede. Men naturen var smuk i fuldmånens skær. Jeg kiggede på kortet igen, og traskede op i den lille klynge træer. Der lige foran mig dukkede shelteret op. Hvor blev jeg glad.
Er her nogle ?
Da jeg smed Osprey’en i shelteret, lå der efterladte ting. Meget mærkeligt. Først troede jeg at det var fra en fest. Så måske nogle unge mennesker som havde røget hash og gemt sig imens. Men jeg havde nok selv at ordne. Så hvis der kom nogle, så måtte vi dele shelter.
Det var stadig mørkt. Så billederne jeg tog er også mørke. Men I kan se hvor glad jeg var.
Jeg redte min seng. Æggebakkeunderlaget blev hurtigt bredt ud. Soveposen fløj ud. Jeg var spændt på den første nat. Holdte mit gennemtænkte setup i virkeligheden?
Efter det var det tid til aftensmad. Amerikansk feltration. MRE.
Det er en forseglet pakke med flameless mad, som betyder at man ikke skal bruge ild af nogen art. En pose med noget kemi som, når du tilsætter vand, bliver brandvarm. Det er ret fascinerende.
Efter aftensmaden lagde jeg mig i posen og slappede af. Lyttede til havet og lå bare i den fantastiske stilhed. Min lækre sovepose varmede mig op. Til sidst faldt jeg i søvn. Ret tidligt.
Fuldmånen fulgte mig i seng
Jeg havde planer om at skrive og ligge op. Men jeg lå så godt i min sovepose. Hvis I er nysgerrige efter hvad vinter soveposen, kan I kigge her.
Grønt hjerte fra Hanne
