Jyderupstien ender altid på et tidspunkt

Jyderupstien ender altid på et tidspunkt. Alt det gode her i livet har en ende. Derfor skal man huske at få mest muligt uf af det. Det er jeg i hvert fald sikker på at Ratata gør. Sikke en livsnyder af en hund.

Den sidste dag vandrede vi omkring 9 km. Fra Vedsø Vang shelterpladsen til Sorøvej, hvor vi tog bussen hjem. Men inden da, nåede vi at hygge os og se en masse smuk skov. Mere om det senere.

Hunden står op sammen med solen

Jyderupstien ender altid på et tidspunkt og det gjorde den i dag. Jeg lå og sov stille og roligt, da jeg kunne høre at det baskede omme bagved. Først var jeg forvirret. Men så huskede jeg at jeg havde en hund med. Kender ikke ikke det ? Det er øjeblik mellem vågen og sovetilstand.

Da jeg vendte mig rundt og sagde hendes navn, fik halen frit løb og hun kastede sig ned ovenpå min sovepose. Jeg slap hende fri fra snoren og så sad vi lidt der og nussede. Da Ratata er en kælepot og kunne blive ved med at nusse, putte og hygge måtte jeg sige stop og stå op. Dagen skal jo fortsætte og vi skal videre.

Morgenmaden blev indtaget på græsset af Ratata og ved bordet af mig. Er I klar over hvor godt morgenkaffen smager udenfor om morgenen på vandreturen ?

Efter morgenmaden skulle ruten og dagen planlægges. Der har jeg heldigvis en nuttet pelset assistance. Jyderupstien ender altid på et tidspunkt men ikke nu.

Jyderupstien ender altid på et tidspunkt

Egentlig hjælper hun ikke så meget med det praktiske. For hende går det mere op i hundepige ballade, snusning og at blive nusset af mig.

Da alt var pakket sammen gik vi videre sydpå. Målet var at ramme den befærdede Sorøvej og så ville jeg tage en beslutning der. Om vi skulle fortsætte eller tage hjem. Jeg hældte mest til hjem, da jeg har været i det område mange gange. Området på den anden side af Sorøvej.

Vandredamer på Jyderupstien med tasker på

Jeg har tænkt lidt over hvad jeg skulle skrive om min Fjällräven Kajka rygsæk og Ratatas Hurtta Trail kløvtaske. Begge dele er nye for os. Jeg købte hendes kløvtaske et par dage før afgang. Vi svingede forbi Slagelses lækreste dyrebutik og prøvede den på hende.
Hun stod så stille og pæn som hundemodel i butikken og vi blev enige om at den skulle det være.

Kløvtasken er så lækker. Den er virkelig en opgradering af den første hun fik af mig. Det er en Karlie og uden at taskerne kan knappes af. I kan se den her på Facebook.

Den er fin nok. Men jeg manglede en hvor taskerne kunne tages af, en hvor taskerne var større og hvor snoren var fæstnet til hende i noget som ikke var af plastik. Det har jeg fået her.

Jeg overvejer at skrive en artikel om kløvtasker på et senere tidspunkt. Men indtil da kan du nyde dette supersportige, flotte og ekstrem nuttet billede af hende med selen på. Taskerne ligger i min rygsæk.

Selen sidder SÅ godt på hende. Modellen er en Trail Pack og jeg har købt den her. Den er IKKE sponsoreret. Jeg har selv købt den. Så ved I det.

Nu til min Fjällräven Kajka. Et mærkelig tog ømt punkt for mig. Fordi jeg er kæmpe fan af Osprey og har altid vandret på de lange ture med min Osprey Atmos. Den kan I se her i en gammel vandredagbog. Men grunden til at jeg har vaklet mig ud på gyngende grund er at jeg gerne vil prøvelidt af hvert og synes at det lyder hult som vandedame, hvis jeg kun har vandret med en rygsæk.

Jeg ved ikke rigtig helt hvad jeg synes endnu. Indtil jeg ved det, kan I nyde dette billede.

Altid stille vandring i den smukke skov inden Jyderupstien ender på et tidspunkt

Efter vi var gået gik vi i lang tid i skoven. Vi mødte kun 1 mand, som gik forbi os. Ellers var der ikke nogle. Hvor jeg elsker de vandringer. Vandringer hvor man kan være alene og få pulsen ned. Der er rigelig tid til alt. Også at stoppe op. Både for vandpauser, frokost og at tage flotte billeder.

I elsker nemlig mine flotte naturbilleder fra mine vandringer. Så her kommer nogle. Til jer fra mig og Ratata.

Det første billede er fra shelterpladsen med udsigten nede fra bordbænke sættet. Resten er fra vandringen. Så selvom Jyderupstien ender på et tidspunkt, så er der stadig tid til alt det hyggelige og som får pulsen ned.

Udover de smukke naturbilleder var der også tid til vandpauser, pauser uden vand og så skal vi lige snakke om færiste. Det er sådan en på det andensidste billede. Det er en advarsel til jer med hunde.

Nu ved jeg ikke hvilke erfaringer I har med færiste. De bruges jo til at holde kreaturer inden i en indhegning. Men hvor så stadig biler og mennesker kan komme ud. Smart.
Men nu har jeg op til flere gange set hvor galt det KUNNE gå med en hund.

Ratata spæner bare over dem. Hvis hun når over og ikke falder ned i revnerne, så er det fint. Men det tør jeg simpelthen ikke satse på. Både fordi hun er meget livlig og en lyd ville gøre at hun skiftede retning og/eller stoppede op og kunne flade i.

Jeg har 2 gange set hende ryge ned imellem med bagbenet. Mit hjerte græder. Hun nåede at fiske bagbenet op. Men forestil dig, at hun sad fast dernede og i panik rykkede benet til sig. Så tænkt på det. Led dem udenom og tag dem evt i snor.

Jyderupstien ender altid på et tidspunkt og det er nu

Jyderupstien ender altid på et tidspunkt. Ligesom alt det andet gode her i livet. Jeg hviskede i Ratatas øre om vi skulle tage hjem eller fortsætte. Hun svarede selvfølgelig ikke.

Beslutningen blev at tage hjem. Desværre på den gode og dårlige måde. Jeg ville gerne have været længere ude og vandre med Ratata. Men det gjorde mig ikke noget at komme hjem, da jeg havde nogle irriterende hængepartier som jeg skulle tage mig af.

Så vi vandrede langs Sorøvej og ned til den nærmeste busstoppested og ventede. Hvordan finder og kommer I hjem. Bliver I hentet ? Vandrer I altid i ring, så bilen står og venter ? Eller tager I det offentlige som mig ?

Vi ventede ikke længe og da bussen kom var vi klar. Da vi ramte Slagelse begyndte det at vælte ned med regn. Det havde det ikke gjort før nu. Så sikke en velkomst.

Vi stod i læ på en tankstation og ventede til det værste var ovre. Her kommer en lille sjov anekdote. En mand i en bil rullede op med åben vindue og sagde:

“Tanker du den der med benzin eller diesel ?”

Hvorefter han kiggede ned på Ratata. Jeg elsker når I igennem min hund prøver og komme i kontakt med mig. Forsæt endelig med det. Vi elsker det.
Ratata bliver tanket med hundevand, hundefoder og kærlighed.

Vi ses derude. Grønt hjerte fra Ratata & jeg

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *